Kvalitetsdata skal sikre grøn omstilling i energisektoren

Af: Jens Cornelius, Senior Business Director i KMD 

Den danske energisektor er midt i en transformationsproces. Vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi skal fremover stå for en langt større del af den danske energiproduktion.

I 2020 indgik Regeringen og et bredt flertal i Folketinget en ambitiøs klimaaftale, der skal sikre en grøn energisektor og vigtige skridt mod en grønnere industri. Aftalen indeholder en række konkrete initiativer. Bl.a. etableringen af verdens første energiøer på i alt 5 GW, én i Nordsøen og én i Østersøen, ligesom der ifølge aftalen også skal investeres i CO2-fangst og grønne brændstoffer.

Satsningen på vedvarende energikilder indebærer, at elsystemet skal tilpasses til at kunne håndtere de variationer i energiproduktionen, som følger af de skiftende vind- og vejrforhold.

Udviklingen i elsystemet skal gennemføres ved hjælp af et intelligent elsystem, der kan skabe en driftssikker og effektiv balance mellem produktionen og forbruget af el. Et Smart Grid.

Data er en hjørnesten i den grønne omstilling

Fremtidens elsystem i Danmark skal baseres på en intelligent udnyttelse af data. Forstået på den måde at overgangen fra en primært fossilbaseret energiproduktion til en 100 procent grøn energiproduktion – målet er uafhængighed af kul, olie og gas i 2050 – skal hjælpes på vej af automatiserede processer og ny teknologi. Råstoffet i både automatiserede processer og ny teknologi er intelligente energidata.

Visionen er et internationalt netværk af offentlige og private aktører, der udveksler data på en sikker, lovmedholdelig infrastruktur, så Danmark altid har den energi, der er brug for, produceret grønt og bæredygtigt ved hjælp af eksempelvis vind, sol, biomasse og geotermi.

Den datadrevne energivirksomhed

I KMD arbejder vi med et begreb om at blive en datadrevet virksomhed. Indenfor energisektoren består det at være datadrevet i, at man rent teknologisk bruger fortidens indsigt til at bestemme fremtidens investeringer og handlinger. Eksempelvis findes der i de fleste energivirksomheder store mængder historiske data om danskernes energiforbrug. Men på grund af blandt andet teknologiske siloer, forældede platforme og manglende systemsnitflader bliver disse data ikke aktiveret. De ligger der bare – uorganiserede og helt uoverskuelige at hive mening ud af.

Den datadrevne energivirksomhed giver sig selv mulighed for – via dataintegrationer – at trække mening ud af de historiske data, så man målrettet og i en prioriteret rækkefølge kan bygge den intelligens, der er nødvendig for at gennemføre en effektiv grøn omstilling af sektoren.

Undgå Tetris-strukturen

Jeg plejer at beskrive fortidens systemarkitektur i energivirksomheder gennem det populære computerspil Tetris. I Tetris handler det om at få placeret de faldende brikker rigtigt. Er man god og hurtig på tasterne, falder brikkerne i hak lag for lag i arkitekturen. Men er man ikke så god til at tænke langsigtet, opstår der langsomt, men sikkert flere og flere utilsigtede huller, som man hænger på, indtil spillets logik til sidst indhenter dig, og spillet er slut.

Analogien passer til energivirksomheders systemarkitektur. Ligesom i Tetris risikerer energiselskaber med mange år på bagen, at deres tekniske gæld kommer tilbage og hjemsøger dem, hvis de ikke sørger for at bygge deres systemlandskab op på en måde, så nye brikker kan falde på plads og indgå i en større arkitektursammenhæng. 

Én af mine kollegaer betegner energisektorens manglende dataudveksling på tværs af applikationsporteføljen for ‘Accidental IT’ – tilfældig it. Over tid har systemlandskabet i mange energivirksomheder knopskudt i en struktur, der i dag besværliggør den tværgående udveksling af energidata, der er en forudsætning for at drive den grønne omstilling. Overlappende funktionalitet, duplikation af data og sågar afhængighed af End-of-Life-teknologier er velkendte udfordringer i disse virksomheder.

Distribuerede energisystemer med høj kompleksitet forudsætter en it-arkitektur, der kan håndtere den høje kompleksitet.

Kompetenceknaphed er en faktor

Ét af de områder, hvor energiselskaber virkelig er udfordret, er på adgangen til de rette it-kompetencer. Digitaliseringsbølgen buldrer frem overalt i samfundet og ikke kun i energisektoren. De fleste virksomheder med en digital agenda leder med lys og lygte efter de rette medarbejdere, der kan hjælpe dem med at definere den rette målarkitektur, så fremtidens it-investeringer foretages i et forretningsstyret tempo i en forretningsstyret rækkefølge.

Det kræver en dyb domæneviden at vide, hvordan energisektoren er skruet sammen, og hvordan den kommer til at udvikle sig over de kommende år. Den dybe domæneviden skal kombineres med teknisk ekspertise til at få etableret de rigtige dataintegrationer og finde balancen mellem on premise og cloud. For det er en balancegang.

På den ene side er der et behov for at beskytte de historiske investeringer i den on premise-baserede systemportefølje, der udgør fundamentet for kerneforretningen. Det kan godt være, at teknologierne og systemerne er forældede. Men de indeholder stadig en masse værdifuld information om både brugere og energiforbrug gennem årene.

På den anden side skal forretningen også række ud efter de nye muligheder i cloudteknologi, fordi det er én af nøglerne til at modernisere systemporteføljen og innovere virksomhedens kerneydelser. Fremtidens intelligente kunderejser bliver eksempelvis ikke bygget i gamle silosystemer. De bliver udviklet i skyen ved hjælp af en masse spændende værktøjer, der kan styrke kundeloyaliteten og sikre virksomhedens eksistensberettigelse i markedet.

Opsamling af data fra hvert forretningshjørne

Energisektoren får adgang til mere og mere information i fremtiden. Energiselskaber kan derfor ikke anvende fortidens dataintegrationsprincipper – eksempelvis Batch Data-integration og filbaseret integration – til at bygge fremtidens datastruktur, men er nødt til at arbejde med realtidsintegrationer og API-baserede integrationer. Det kræver for det første, at virksomheden arbejder med et roadmap for de ønskede integrationer, så man ikke farer vild i ønsker fra forretningen, men holder sig til en fremtidssikret plan. Og det kræver for det andet, at der er adgang til den rigtige it-værktøjskasse og de rigtige it-håndværkere, der kan realisere planerne.

I dataintegrationsprojekter understreger vi i KMD altid, at alle virksomhedens energidata skal kunne bringes i spil. Der må ikke være dele af forretningen, hvis datakilder eller målere ikke kan aflevere data til den platform, der skal opsamle og aggregere data på tværs. Virksomhedens gennemgribende digitaliseringsrejse skal netop være gennemgribende. Værdien ligger i, at man som energiselskab meget mere præcist kan bidrage til den grønne omstilling, når hvert hjørne af forretningen kan gøres transparent gennem adgangen til data.

Afsæt for nye forretningsmodeller

Etableringen af de rette dataopsamlings- og dataanalysekapabiliteter i systemarkitekturen kan også fungere som en platform for anvendelsen af nye former for energidata fra eksempelvis IoT-enheder. Det vil sige, at man som energivirksomhed også kan bruge digitaliseringen af forretningen til at bygge helt nye forretningsmodeller. For at blive i tidsånden kunne man eksempelvis kalde disse nye initiativer for Data Provisioning-as-a-Service eller Data Sharing-as-a-Service. Mulighederne for at etablere nye forretningsben i virksomheden er mange, når man bruger sammenkoblingen mellem en virksomheds lokale indsigt og et nationalt dækkende Smart Grid til at udtænke og udvikle nye services.

Med tanke på at 20 pct. af energiforbrugerne i Danmark (typisk virksomheder med produktionsfaciliteter) står for 80 pct. af det samlede energiforbrug, er der et stort marked for information, der kan hjælpe denne Top 20-liste af virksomheder med at nedbringe deres energiforbrug på en intelligent måde. En form for Insight-as-a-Service-ydelse, der ved hjælp af dataanalyser kan pege på de mest oplagte optimeringsområder, så virksomheden kan reducere sit energiforbrug, spare penge og pynte på CO2-regnskabet.

Databerigelser med OT/IT

Afslutningsvis hænger digitaliserings- og datadagsordenen indenfor energisektoren også naturligt sammen med OT/IT-forholdet.

Hvis energivirksomheder skal høste gevinsten af den gennemgribende digitalisering helt ud i de yderste led i forretningen, inkluderer det også opkoblingen af maskiner, udstyr, processer og produkter. De teknologier, der bygger bro mellem OT og IT, findes allerede. Og i KMD har vi endda bygget den nødvendige governance-struktur, der gør dataudvekslingen på tværs af OT og IT til en sikker og compliant disciplin. 

Berigelsen af eksempelvis SCADA-systemer med data fra smartmeter-enheder og vice versa er i tillæg med sammenkoblingen af pumpestationer, IoT-enheder, DataHub osv. alt sammen en del af fremtidens Smart Grid. De nye muligheder for at beregne og forudse energibalancen i elsystemet har afledte effektringe, der spreder sig langt ud i samfundet og peger i en grøn, bæredygtig retning.

God rejse.