mobiltelefon

Betaling med kontanter er i hastig afvikling hos danskerne. Vores penge bliver i stigende grad digitale, og i kommunerne har man flere muligheder end før for at blive kontantløse. Flere steder i kommunen har de digitale penge allerede gjort deres indtog som betalingsmiddel. Betalingsmetoden kaldes mikrobetaling – og i stedet for mønter og sedler kan fx skolebørn og beboere på plejehjem og botilbud betale med et simpelt kort eller et armbånd.

Frisør. Madindkøb. Massør. Udflugter. Fester. Print. Borgerne i landets kommuner skal flere gange om dagen have penge op af lommen for at betale for køb på kommunens institutioner som for eksempel skoler og plejehjem.

Men ligesom flere butikker rundt om i landet er blevet kontantløse om aftenen og om natten, har de digitale penge – også kaldt mikrobetaling - gjort deres indtog som det nye betalingsmiddel i nogle kommuner.

”Mikrobetaling giver mulighed for, at borgere i alle aldre på en let og tryg måde kan betale med eksempelvis et simpelt kort i kommunens forskellige institutioner,” siger Markus Ørberg, product manager i KMD.

Giver tryg betaling

Selvom mikrobetaling har gjort sit indtog på især skoler rundt om i landet, vil det ifølge Markus Ørberg dog være nyt for mange kommuner, at man kan bruge mikrobetaling i stor skala, hvor alle kommunens private tilkøb kan betales via mikrobetaling.

”Der er ingen tvivl om, at for borgerne betyder det, at man kan skabe en mere tryg betaling. Den otteårige elev skal ikke være bange for at miste sine kontanter, fordi nu har hun et kort, som kan blive spærret med det samme. Samtidig kan der af forældre eller pårørende sættes afgrænsninger på forbruget på forskellige måder. Det samme gælder for plejepersonale på plejehjem og botilbud, hvor mikrobetaling kan være med til at lette indkøb og give overblik over forbrug for den enkelte og pårørende,” forklarer han.

Der er ingen tvivl om, at for borgerne betyder det, at man kan skabe en mere tryg betaling. Den otteårige elev skal ikke være bange for at miste sine kontanter, fordi nu har hun et kort, som kan blive spærret med det samme. Samtidig kan der af forældre eller pårørende sættes afgrænsninger på forbruget på forskellige måder. Det samme gælder for plejepersonale på plejehjem og botilbud, hvor mikrobetaling kan være med til at lette indkøb og give overblik over forbrug for den enkelte og pårørende

markus ørberg, product manager, kmd

Han understreger dog, at hvis nogle borgere stadig vil være mere trygge ved kontanter fremfor at betale med et kort eller armbånd, vil kommunerne have mulighed for at supplere mikrobetaling med kontantbetaling mange år endnu.

Mikrobetaling giver mindre administrativ opgave

Faktisk er danskerne det folkefærd i EU, der har taget elektroniske betalingsløsninger mest til sig. Det viser en analyse af vores betalingsmønstre fra Danmarks Nationalbank fra 2017. Kun 23 procent af de danske husholdningers betalinger i fysiske forretninger foretages med kontanter. Til sammenligning er tallet i euroområdet 79 procent.

Og kigger vi til de lande, som vi normalt sammenligner os med, har man i Sverige allerede gjort det frit for butikker at afvise kontanter. I Norge arbejder man på at fjerne kravet om at modtage kontanter inden længe med mål om et helt kontantløst samfund før 2030.

Nogle af argumenterne fra fortalerne for et kontantløst samfund er, at risikoen for røveri falder, samtidig vil der ingen håndtering være af fysiske penge. I kommunernes tilfælde vil mikrobetaling betyde, at kommunens ansatte i flere led bruger færre ressourcer på at afstemme og aflevere kontanter og indberette betalinger i it-systemerne.

Der er rigtig, rigtig mange betalinger ude i den kommunale verden. En stor del af dem er såkaldte ’ustrukturerede’ betalinger. Det vil sige, at de kommer fra skoler, biblioteker, svømmehaller eller plejehjem, og oftest er de betalinger forbundet med en manuel proces, fx håndtering af kontanter, bogføring og bankafstemning. Det er en stor administrativ opgave at håndtere kontanter,” siger Markus Ørberg og fortsætter:

”Det kræver noget politisk vilje at udfase kontanterne, men løsningen findes allerede, og den er ikke begrænset til for eksempel skoler og fritidsklubber – den kan bruges næsten alle steder i kommunen”.

Det kræver noget politisk vilje at udfase kontanterne, men løsningen findes allerede, og den er ikke begrænset til for eksempel skoler og fritidsklubber – den kan bruges næsten alle steder i kommunen

markus ørberg, product manager, kmd

Smartere indkøb

Mikrobetaling giver også et overblik over en masse forskellige data. Transaktionerne kører nemlig gennem it-økonomisystemer. Det er data, som skolerne fx kan bruge til at købe mere smart ind til måltiderne, når de kan se, hvad der bliver købt mest af i skoleboden. Det kan optimere indkøbene og derved mindske spild, når kantinen bedre kan se, hvilke varer der skal bestilles hjem på baggrund af en oversigt over transaktioner. Forældre kan ligeledes følge med i børnenes forbrug og ændre rådighedsbeløbet på kortet.

”Ved at bruge mikrobetaling får kommunerne bedre overblik over deres data. De kan eksempelvis samle alle transaktioner for skolen på én gang eller se tendenser på tværs af alle skoler i kommunen. Alt i alt skaber det nye muligheder for at gøre tingene smartere,” siger Markus Ørberg.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer fra den offentlige sektor direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her