Hus med tændte vinduer mod en nattehimmel

Fra den 1. december i år får husstande adgang til lavere elpriser baseret på deres timeafregnede forbrug. Det er godt nyt for alle. Men det stiller også store krav til de it-løsninger, der skal understøtte overgangen fra skabelonafregning til flexafregning.

Det danske samfund er på vej mod et elmarked, der er mere transparent end nogensinde før. I fremtiden bliver det lettere for Hr. og Fru Jensen at følge sit forbrug time for time og dermed træffe aktive valg for, hvornår de ønsker at bruge strøm, og hvad de vil betale for den.

Det er et stort skridt på vejen i den grønne omstilling. Men overgangen præsenterer også både netselskaber og elleverandører for en række udfordringer. 

Sjovt og lukrativt i front

Per Valentin Nielsen er Business Specialist i KMD. Han er godt klar over, at elmarkedet vil udvikle sig i forskellige tempi over de kommende år, inden den lovpligtige flexafregning er fuldt implementeret i 2020.

“Men det er nu engang sjovest at befinde sig i den forreste del af feltet. Og jeg tror også, at det bliver mest lukrativt. Mange elforbrugere er klar til flexafregning, og de vil helt naturligt skabe en efterspørgsel efter tjenester og ydelser, der kan hjælpe dem med at træffe de rigtige miljømæssige og økonomiske valg,” siger han.

Mængden af måledata vil eksplodere

Konverteringen til flexafregning vil få mængden af måledata til at eksplodere. Vi går fra en kvartalsvis, halvårlig eller årlig skabelonafregning til afregninger hver time, hver dag, hele året rundt. Dette flow skal understøttes af den it-løsning, der håndterer måledata. Det være sig hjemtagning af data, kontrol inden afsendelse til DataHub, modtagelse af data fra DataHub, kontrol af indlæsning og afvikling af regningen på tværs af netselskaber og elleverandører.

“Med flexafregning kommer der en række krav til, hvad løsningen skal kunne, og det skal der selvfølgelig være styr på. Men der åbner sig også en liste af muligheder for, hvad løsningen kan tilbyde kunderne i fremtiden,” siger Per Valentin Nielsen.

Det kan eksempelvis være monitorering, hvor husstanden mod et beskedent beløb får en advarsel, hvis elforbruget for en fryser pludselig falder langt uden for normalen og indikerer, at noget er galt. Eller muligheder inden for selvbetjening, apps og andre digitale snitflader, der kan knytte kunderne tættere til deres elleverandør.

Med flexafregning kommer der en række krav til, hvad løsningen skal kunne, og det skal der selvfølgelig være styr på. Men der åbner sig også en liste af muligheder for, hvad løsningen kan tilbyde kunderne i fremtiden

Per Valentin Nielsen, Business Specialist i KMD

KMD Easy Energy understøtter fra dag 1

KMD Easy Energy er KMD’s løsning til både netselskaber og elleverandører. Løsningen understøtter alle processer i det frie elmarked og bliver løbende opdateret med nye features. Senest er KMD Easy Energy blevet udvidet, så den understøtter alle processer forbundet med flexafregning.

“Budskabet er, at KMD Easy Energy lever op til alle lovpligtige krav, men samtidig giver mulighed for at sammensætte nye produkter fra dag 1,” slutter Per Valentin Nielsen.

Forretningsfordele med KMD Easy Energy:

  • For både netselskaber og elleverandører giver det tryghed at vide, at KMD overvåger løsningen døgnet rundt året rundt. Det betyder, at der ikke skal allokeres interne ressourcer til denne opgave.
  • Med stigende datamængder er det vigtigt med en løsning, der har en høj skalerbarhed, så slutkunderne altid kan få adgang til de ønskede data,
  • Der bliver foretaget estimering af måleværdier inden for de gældende forretningsregler. De estimerede måledata bliver automatisk opdateret til målte værdier, så snart disse er tilgængelige. 
  • Mulighed for at opdele kunderne i specifikke segmenter og evt. lave kampagneaktiviteter.
  • KMD samarbejder med den lovgivende myndighed, Energinet, og har en dyb indsigt i det danske elmarked

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer til arrangementer fra KMD Business.

Tilmeld dig her