Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer for kommuner og regioner direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her
Ved at bruge prototyper som et værktøj i produktionen af it-løsninger kan man sikre, at brugernes egentlige behov kommer i fokus i en proces, som løbende kan justeres og ændres.
Der kan være mange krav og forventninger til it-løsninger, når en opgave i første omgang bliver stillet. Ved at arbejde med prototyper fra begyndelsen kan man identificere de egentlige behov, som brugerne efterspørger, og sikre, at alle arbejder i samme retning. Samtidig kan prototyperne bruges til at teste og justere fokus løbende under arbejdet.
”En prototype er en måde at forestille sig, hvordan et produkt kan se ud i fremtiden, men det kan også bruges til at udforske forskellige muligheder og områder undervejs i en proces. På den måde er en prototype en tilgang, man kan bruge i produktudvikling til at teste ideer af, før man går i gang med at bygge produktet,” siger Jakob Christoffersen, som er User Experience Specialist i Charlie Tango, et datterselskab i KMD.
Der bliver arbejdet med prototyper i mange forskellige brancher, men for Jakob Christoffersen og hans kolleger handler det typisk om at arbejde på det interface, som brugeren af en it-løsning ser på sin skærm. Prototyper bliver brugt i mange forskellige KMD-løsninger, fx KMD Nova ESDH, hvor der bliver arbejdet med både små og store prototyper.
Hvis man inddrager brugerne undervejs, skulle det jo gerne i sidste ende resultere i et produkt, som er skarpere på, hvad det faktisk skal bruges til.
Prototyper er en kernekompetence
”I Charlie Tango-teamet er brugen af prototyper en kerne i vores arbejde, for der er mange fordele ved at arbejde med den tilgang. Hvis man bare går i gang med at udvikle en løsning, risikerer man at udvikle noget, som reelt ikke virker,” siger Jakob Christoffersen og tilføjer:
”Det kan være, fordi brugervenligheden ikke er i orden, eller allerværst, at selve konceptet er skævt, fordi løsningen ikke løser et reelt behov hos slutbrugerne. Hvis man i stedet arbejder med prototyper, kan man teste en løsning løbende, og man kan inddrage mange flere mennesker, som løbende i processen får mulighed for at justere produktet,” forklarer han.
UX-specialisten forklarer, at arbejdet med prototyper i grove træk består af to faser. For det første handler det om at udforske, hvad det egentlig er for en løsning, der er behov for – og dernæst om at designe løsningen rigtigt.
Fokus på at afdække brugernes behov
Prototyperne bliver således brugt til at afdække brugernes behov. I arbejdet med en it-løsning betyder det typisk, at man arbejder meget med udforskningen af interaktionen mellem brugeren og produktet. Det kan fx ske ved at gøre prototypen klikbar eller animeret. På den måde kan brugeren bedre få en forståelse af, hvordan en bestemt funktion virker, fordi man kan se prototypen på sin skærm og klikke sig rundt i løsningen.
”Hvis man inddrager brugerne undervejs, skulle det jo gerne i sidste ende resultere i et produkt, som er skarpere på, hvad det faktisk skal bruges til. Det kan være mere målrettet brugerne og nemmere for dem at bruge, så det kan skabe mere værdi,” siger Jakob Christoffersen.
”Internt skulle brugen af prototyper også meget gerne hjælpe til, at alle i produktteamet arbejdet mod det samme mål og ikke arbejder i mange forskellige retninger. En prototype er også nemmere at dele med andre fagligheder end en tung tekstbaseret dokumentation,” tilføjer han.
Prototyperne kan være det, som hele arbejdet er centreret omkring. Al viden om løsningen er på en eller anden måde manifesteret i den prototype, og det gør, at man kan prøve ting af hurtigt til gavn for brugerne og dermed også for kunden
Design the right thing
”Først handler det om at finde det egentlige problem, man skal løse. Nogle gange får man en opgave, hvor problemet er stillet op på en bestemt måde, men måske viser det sig, at det problem bare er et symptom på et helt andet problem, som i virkeligheden er det, man bør fokusere på,” forklarer Jakob Christoffersen.
”Her kan en hurtig prototype være med til at stille skarpt på, hvad problemet egentlig er og give en fælles retning mellem produktteamet og kunden. I sidst ende afhænger et produkts succes jo af, om brugerne finder værdi i produktet,” siger han.
I den første fase kan arbejdet med prototyper typisk bestå af skitser eller løsninger bygget af post-its, mens man senere i fasen med fordel kan bygge en mere uddybende prototype for at sikre, at alle er enige om, hvilket problem produktet skal løse.
Design the thing right
I den anden fase handler det så om at løse problemet på den bedst mulige måde for målgruppen. Her handler stadig om at starte bredt med at udforske forskellige veje – og at holde sine muligheder åbne undervejs, så nyt input kan bruges til at lave ændringer løbende.
”Prototyperne kan være det, som hele arbejdet er centreret omkring. Al viden om løsningen er på en eller anden måde manifesteret i den prototype, og det gør, at man kan prøve ting af hurtigt til gavn for brugerne og dermed også for kunden,” siger Jakob Christoffersen.
Han påpeger, at man i arbejdet med prototyper skal sikre, at kunden ikke oplever prototypen som den endelige løsning. Derfor bør prototyperne ikke blive for komplekse eller for pæne. Endelige er det vigtigt lade fagligheden råde, så arbejdet med prototypen ikke ender som et demokratisk kompromis. Fokus bør altid være at lave den bedst mulige løsning på problemet til brugeren.
