Businesswoman-discussing-new-strategies-with-her-team-sitting-around-a-table

På kort tid og med en relativt lille indsats kan den rapporteringsansvarlige i SK Forsyning levere værdifulde rapporter til alle niveauer af forretningen. Rapporterne – der kombinerer data fra alle forsyningsarter med offentlige stamdata – bliver blandt andet brugt til at målrette selskabets kampagneaktiviteter.

Som forsyningsvirksomhed har sydsjællandske SK Forsyning en bred vifte af rapporter, de gerne vil trække. Der er de faste rapporter, der blandt andet skal leveres til Danmarks Statistik og Dansk Energi. Der er de faste rapporter, der skal leveres til virksomhedens forskellige områdeansvarlige og ledelsen. Og så er der de jævnlige ad hoc-forespørgsler, hvor der opstår et behov for at dykke ned i et hjørne af forretningen.

Alle disse forespørgsler bliver håndteret af Martin Toft Sørensen, som er controller i SK Forsyning. Han anvender KMD Cognito Utility som det primære arbejdsredskab, når han skal trække og bearbejde virksomhedens forskellige forsyningsdata.

“Jeg har kun været ansat i SK Forsyning i lidt over et halvt år. Men det er min klare overbevisning, at KMD Cognito Utility giver os nogle rapporteringsmuligheder, vi ikke havde tidligere. Det er også mit indtryk, at løsningen har gjort det hurtigere og nemmere at løse vores faste opgaver indenfor rapportering, fejlsøgning og statistikindberetning,” siger Martin Toft Sørensen.

Jeg har kun været ansat i SK Forsyning i lidt over et halvt år. Men det er min klare overbevisning, at KMD Cognito Utility giver os nogle rapporteringsmuligheder, vi ikke havde tidligere. Det er også mit indtryk, at løsningen har gjort det hurtigere og nemmere at løse vores faste opgaver indenfor rapportering, fejlsøgning og statistikindberetning

Martin Toft Sørensen, controller, SK Forsyning

Forretningsunderstøttende dataudtræk

KMD Cognito Utility er en database, der henter data fra SK Forsynings faktureringsløsning, KMD Easy Energy. Fra KMD Cognito Utility kan SK Forsyning kombinere datasæt på kryds og tværs af selskabets forsyningsarter og berige dem med offentlige stamdata fra mere end 20 forskellige registre, eksempelvis BBR, CVR, CPR, Tinglysning og Tingbogen.

“Jeg kan krydse stort set alle de data om målere og kundeinformation, jeg vil. Der er ingen begrænsninger. Man har frie hænder til at gøre hvad som helst med dataene fra KMD Easy Energy. Det er en stor styrke ved værktøjet,” siger Martin Toft Sørensen og kommer med to eksempler på, hvordan de med forskellige rapporteringsformater understøtter forretningen.

“Vi laver blandt andet rapporter hver måned eller hvert kvartal, der viser kundetilgangen og kundeafgangen på el- og gasmarkedet. Det er markeder, vi gerne vil følge tæt. Især elmarkedet, hvor konkurrencen er stor. Der kan dybdegående analyser af markedstendenserne virkelig gøre en forskel, når vi planlægger vores markedsføringsaktiviteter.”

“Vi bruger også dataudtræk fra KMD Cognito Utility til at understøtte vores handelsstrategi på elmarkedet. Vores strategi hviler på en risikovurdering af, hvor meget el vi skal handle til en fast pris, og hvor stor en andel af vores elindkøb, der skal følge prisudviklingen i markedet. Den balance og risikovurdering er blandt andet baseret på dataudtræk fra KMD Cognito Utility.”

Vi bruger også dataudtræk fra KMD Cognito Utility til at understøtte vores handelsstrategi på elmarkedet. Vores strategi hviler på en risikovurdering af, hvor meget el vi skal handle til en fast pris, og hvor stor en andel af vores elindkøb, der skal følge prisudviklingen i markedet. Den balance og risikovurdering er blandt andet baseret på dataudtræk fra KMD Cognito Utility

Martin Toft Sørensen, controller, SK Forsyning

Opdaterede dataudtræk

Når vi bevæger os fra den strategiske til den operationelle værdi af KMD Cognito Utility, fremhæver Martin Toft Sørensen udtræksværktøjets mulighed for at skabe en tydelig mappestruktur fordelt på hver enkelt forsyningsart samt muligheden for at gemme hans foretrukne indstillinger, så han hurtigt kan finde og trække faste rapporter fra gang til gang.

“Det er også virkelig smart, at jeg kan tilgå alle data fra KMD Easy Energy direkte i Excel i stedet for at kopiere dem over. Det eneste, jeg skal gøre, er at ændre datoperioden for kørslen, så henter systemet automatisk opdaterede tal inde i Excel via en integration til KMD Cognito Utility. Det sparer en masse tid.”

Udover KMD Cognito Utility anvender SK Forsyning KMD Cognito Access til yderligere analyse og bearbejdning af forsyningsdataene fra KMD Easy Energy. Det er KMD Cognito Access, der eksempelvis gør det muligt at vise forsyningsdata direkte i Excel eller Power BI. KMD Cognito Access kan også bruges til at visualisere forsyningsdata på et kort, så man kan få et hurtigt overblik over den geografiske datasammensætning.

God sparringspartner i KMD

Martin Toft Sørensen fortæller, at han har et godt samarbejde med sin faste konsulent i KMD, som udover at have givet ham en grundig introduktion til KMD Cognito Utility, da han tiltrådte stillingen, også løbende svarer på spørgsmål om, hvordan han får mest værdi ud af løsningen.

“Jeg synes, at vi får god sparring fra KMD. Og når jeg skriver og spørger om et eller andet, har jeg altid et svar indenfor en halv eller hel time. Det er rigtig positivt. Det tætte samarbejde er medvirkende til, at vi får et bedre og bedre kendskab til værktøjets muligheder,” slutter han.

Jeg synes, at vi får god sparring fra KMD. Og når jeg skriver og spørger om et eller andet, har jeg altid et svar indenfor en halv eller hel time. Det er rigtig positivt. Det tætte samarbejde er medvirkende til, at vi får et bedre og bedre kendskab til værktøjets muligheder

Martin Toft Sørensen, controller, SK Forsyning

SK Forsyning

  • Dannet i 2008 via en fusion af tidligere forsyningsselskaber

  • SK Forsyning er et multiforsyningsselskab, der varetager el-, vand- og fjernvarmeforsyningen, sælger gas, håndterer spildevand og sikrer gadelys i Slagelse Kommune

  • Beskæftiger ca. 150 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 500 millioner kr.

Læs mere om KMD Easy Energy

Cloud-løsningen (SaaS) KMD Easy Energy supporterer alle processer fra forbrugsaflæsning til betaling. Det letter jeres arbejde og forbedre den service, I giver til kunderne. Der er tale om en fleksibel løsning, som kan tilpasses og skaleres til jeres behov.

Læs mere om mulighederne her

Læs mere om KMD Cognito Utility

KMD Cognito Utility kombinerer grunddata med forsyningsdata, og det kan give nye indsigter, både til jeres prioriteringer, til en højere administrativ kvalitet og til at udvikle forretningen.

Læs mere om mulighederne her

SK Forsyning understøtter forretningstiltag med tværgående dataudtræk fra KMD Cognito Utility

På kort tid og med en relativt lille indsats kan den rapporteringsansvarlige i SK Forsyning levere værdifulde rapporter til alle niveauer af forretningen. Rapporterne – der kombinerer data fra alle forsyningsarter med offentlige stamdata – bliver blandt andet brugt til at målrette selskabets kampagneaktiviteter.

Businesswoman-discussing-new-strategies-with-her-team-sitting-around-a-table

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev fra KMD Energi & Forsyning. Så er du blandt de første der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.

Tilmeld dig her

Seneste indsigter