Spilbaseret læring kan trykke på knapper som engagement og motivation i skolen

Der kan være et helt univers mellem børns leg på en PlayStation i sofaen derhjemme og den hårde stol i klasseværelset med fokus på læring. Men det bør der ikke være, for kombinationen af læring og leg kan gøre det meget nemmere for børn at lære, og derfor bør alle lærere blive bedre til at bruge spilbaseret læring i deres undervisning.

Det mener Christian Østerballe, som er Product Owner på KMD MinUddannelse og uddannet lærer med ti års erfaring i Nørresundby, hvor han fik rig mulighed for at prøve spilbaserede metoder af.

”Når leg og læring går hånd i hånd, kan vi se, at læringen i mange tilfælde bliver bedre, fordi børnene lettere kan huske tingene, når de bliver emotionelt engageret og motiveret af de mekanismer, som spil bygger på,” siger Christian Østerballe.

”Spil er godt til at trigge nogle af de psykologiske egenskaber, som vi alle er født med. Det er elementer som nysgerrighed, spænding, opdagelseslyst og autonomi. Når det bliver gjort rigtigt, kan man med spilbaseret læring bringe elementer ind i undervisningen, som normalt ikke optræder så ofte ude i klasserne. Og vi kan se, at det gør en stor forskel for børnene,” tilføjer han.

Både fysiske og digitale spil tæller

Der er mange muligheder for at udnytte spilbaseret læring, som både kan handle om at spille fysiske eller digitale spil sammen i hele klassen, i grupper eller individuelt, men det giver også mulighed for at bruge elementer fra spil til at skabe motivation i klassen.

I mange spil kan man fx som spiller følge med i, hvor langt man er kommet ved hjælp af en statuslinje på skærmen. Dette element har Christian Østerballe og hans kollega brugt i klasseværelset ved at producere en fysisk statuslinje for hver elev, så de kunne følge deres individuelle fremskridt i de spilbaserede matematik-opgaver.

”Det handler om synlig læring, som i et af vores eksempler fik en ellers meget stille og passiv pige til at blive meget opmærksom på, at hun ville være hurtigst og bedst. Hun løste opgaverne meget bedre, end hun plejede og kom først igennem de læringsmål, vi havde sat, fordi hun kunne følge sin egen udvikling,” forklarer Christian Østerballe.

Spil virker for begge køn

Det er ikke mindst bemærkelsesværdigt, at Christians Østerballe eksempel ovenfor handler om en pige – for en af de klassiske fordomme omkring det at inddrage spil i undervisningen går på, at det kun er for drenge. Men det er ikke Christian Østerballes erfaring, at den fordom holder vand – selv ikke når han har sat piger til at spille krigsspil.

”Mange af fordommene bliver gjort til skamme. At opleve den glæde, som mange både piger og drenge udtrykker, når de arbejder med spillene, er rigtig fedt, ikke mindst i overbygningen, hvor de store elever får lov til at lege i skolen igen, efter at de gennem deres skoletid har aflært legen og ofte har ’glemt’ det. Arbejdet med spillene kombinerer derimod leg og læring på en virkelig fed måde,” siger Christian Østerballe.

Spil er et medie på lige fod med andre

En anden fordom er, at det kræver en stor viden og erfaring med spil, hvis man som lærer skal bruge den spilbaserede tilgang til undervisningen. Men ifølge Christian Østerballe handler det blot om at starte i det små, som fx kan være et kommercielt terningespil i stedet for kun at bruge de spil, som lærebogen foreslår.

”Min kæphest er, at man som lærer er nødt til at kunne bruge spil i undervisningen, præcis ligesom man kan bruge film eller bøger. Spil er et medie på lige fod med andre ting, vi bruger i skolen,” understreger han.

”Det handler om at kompetenceudvikle lærerne til at have en pakke mere med i den pædagogiske rygsæk, som man kan bruge, når det giver mening. De skal kunne forstå det brede perspektiv i at bruge spil i undervisningen,” siger Christian Østerballe.

Den spilbaserede tilgang ligger ofte lige til højrebenet, når det gælder matematik, men kan lige så godt bruges i de humanistiske fag.

”Hvis vi ser på spillet som en tekst, der arbejder i mange lag – på for eksempel det visuelle, det tekstuelle, det audiovisuelle og det psykologiske, så vil faglærerne kunne drage nogle paralleller til de analysemodeller, de kender,” siger Christian Østerballe.

”Man kan jo starte med et kendt spil, hvor man kender udfaldet, så man føler sig tryg. Men det er også vigtigt at indse, at der også er en anden lærerrolle end den alvidende og styrende, som altid har kontrol. Det er vigtigt at vise, at eleverne også er medskabere af læringen. Nogle gange skal læreren bare være facilitator og vejleder og tage det som en oplevelse sammen med eleverne,” siger han.

Der skal ikke være spil i alle timer

Det afgørende er ikke, om spilbaseret læring bygger på avancerede Virtual Reality-spil eller simple terningespil. Tværtimod kan de bruges på forskellige måder, og dermed vokser lærernes værktøjskasse.

”Det handler om at skabe en didaktisk ramme omkring et spil, som egentlig ikke er tænkt som læring fra starten. Derfor kan de kommercielle spil nogle gange fungere bedre end de spil, hvor man konkret gerne vil lære børnene noget,” siger Christian Østerballe.

”Men det handler heller ikke om, at man skal bruge spil i alle timer. Det skal som sagt være en del af den pædagogiske og didaktiske rygsæk, man som lærer har, som man kan hive op og anvende engang imellem. Man viser jo heller ikke film hver time, bare fordi man kan. Man gør det, når det giver mening og støtter læringen,” understreger han.