Spil virker for begge køn
Det er ikke mindst bemærkelsesværdigt, at Christians Østerballe eksempel ovenfor handler om en pige – for en af de klassiske fordomme omkring det at inddrage spil i undervisningen går på, at det kun er for drenge. Men det er ikke Christian Østerballes erfaring, at den fordom holder vand – selv ikke når han har sat piger til at spille krigsspil.
”Mange af fordommene bliver gjort til skamme. At opleve den glæde, som mange både piger og drenge udtrykker, når de arbejder med spillene, er rigtig fedt, ikke mindst i overbygningen, hvor de store elever får lov til at lege i skolen igen, efter at de gennem deres skoletid har aflært legen og ofte har ’glemt’ det. Arbejdet med spillene kombinerer derimod leg og læring på en virkelig fed måde,” siger Christian Østerballe.
Spil er et medie på lige fod med andre
En anden fordom er, at det kræver en stor viden og erfaring med spil, hvis man som lærer skal bruge den spilbaserede tilgang til undervisningen. Men ifølge Christian Østerballe handler det blot om at starte i det små, som fx kan være et kommercielt terningespil i stedet for kun at bruge de spil, som lærebogen foreslår.
”Min kæphest er, at man som lærer er nødt til at kunne bruge spil i undervisningen, præcis ligesom man kan bruge film eller bøger. Spil er et medie på lige fod med andre ting, vi bruger i skolen,” understreger han.
”Det handler om at kompetenceudvikle lærerne til at have en pakke mere med i den pædagogiske rygsæk, som man kan bruge, når det giver mening. De skal kunne forstå det brede perspektiv i at bruge spil i undervisningen,” siger Christian Østerballe.
Den spilbaserede tilgang ligger ofte lige til højrebenet, når det gælder matematik, men kan lige så godt bruges i de humanistiske fag.
”Hvis vi ser på spillet som en tekst, der arbejder i mange lag – på for eksempel det visuelle, det tekstuelle, det audiovisuelle og det psykologiske, så vil faglærerne kunne drage nogle paralleller til de analysemodeller, de kender,” siger Christian Østerballe.