Ung mand samtale på kontor

Big Data er ikke kun forbeholdt store, internationale virksomheder. Big Data er for alle virksomheder – offentlige som private, store som små. Grebet rigtigt an er det muligt at komme i gang med Big Data-projekter for en relativt beskeden investering. Det er heller ikke nødvendigt at betegne anvendelsen af Big Data i en kommune som en gennemgribende revolution. Mindre kan gøre det. Et velafgrænset Big Data-projekt kan for mange organisationer være præcis den erfaring, der gør, at Big Data-teknologi bliver håndgribelig og dermed anvendelig i det daglige arbejde. Og lykkedes man først med det ene projekt, vil flere projekter følge efter.

Big Data er i dag et teknologiområde, der kan finde bred anvendelse i det offentlige i både stor og mindre skala. Teknologierne er i dag så modne, at man mod en relativt lille investering er hurtigt og nemt i gang. Den største gevinst ligger i, at man giver sine medarbejdere muligheden for at angribe udfordringer på en ny måde, så de kan folde deres faglighed ud på nye måder. Dertil kommer, at organisationen kan opnå markante besparelser og et stort kvalitetsløft i ydelsen til borgerne.

Whitepaperet er skrevet til beslutningstagere i offentlige virksomheder, der ønsker at arbejde mere dataunderstøttet. Whitepaperet leverer ikke en fast køreplan for implementering af Big Data-projekter, for projekterne kan organiseres på forskellige måder. Whitepaperet beskriver en grundlæggende datatilgang og en anbefalet organisering af arbejdet for henholdsvis topledelsen, fagchefen og fagspecialisten.

Hent & læs white paper

Whitepaper: Strategisk anvendelse af Big Data i det offentlige
White paper

Sådan arbejder en dataunderstøttet organisation

Neurale netværk. Kunstig intelligens. Algoritmedesign. Databaseret ledelse. Der knytter sig mange populære begreber og vendinger til anvendelsen af Big Data. Hypen har været med til at skærpe interessen for Big Data – med rette. For der ligger store perspektiver i at arbejde mere dataunderstøttet. Men det kan også hurtigt blive abstrakt, når leverandører og teknologieksperter udråber Big Data som en af de væsentligste strømninger i den digitale transformation. Der kan være langt fra en keynote-præsentation på en international it-konference til de daglige udfordringer i en dansk kommune. Det gap vil dette whitepaper forsøge at lukke.

Hent og læs

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer for kommuner og regioner direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her

Seneste indsigter