KUBO læringsrobot

I ugens podcast gæster Techtopia sidste uges Techfestival, hvor der blev spået om fremtiden. Det bød på besøg hos fremtidens tech-borgere, nye kunstige stemmer til smartphonen skabt af Techfestival-gæsterne selv og et hemmeligt to-døgns møde om et nyt teknologisk manifest: The Copenhagen Letter on Tech. Senere i ugens podcast møder Techtopia den finske programmør Linda Liukas, som er forfatter til ”Hej Ruby”, der er en børnebilledbog om computere.

Fra Tech Festival og startups til programmering på skoleskemaet

Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen. Innovation, teknologi-trends og udviklingen af it-startups er vigtige områder for KMD for at kunne tilbyde kunderne værdiskabende løsninger.

Derfor var KMD Venture også repræsenteret på årets Techfestival for at lade sig inspirere og undersøge, om nye interessante startups var klar til at indgå nye samarbejder.

”Vi ønsker i KMD Venture at byde op til dans. Vi tror på, at når alle byder ind med det, de er bedst til, så kan der skabes nye forretningsmodeller, som ellers ville være umulige at realisere. Vi ser det som vores mission at tænke anderledes,” siger Niklas Marschall, som er direktør for KMD Venture.

Eller som den finske programmør og forfatter Linda Liukas siger i ugens Techtopia: ”Vores verden er i stigende grad drevet af computere, og flere og flere udfordringer omkring os er softwareproblemer. Men vi løser ikke problemer udelukkende gennem it-udviklere og programmører. Vi bliver nødt til at tiltrække alsidig opmærksomhed fra flere og få flere til at se software som et løsningsværktøj.”

For KMD Venture er en af vejene til Linda Liukas’ udfordring ejerskabet af den fynske læringsrobot KUBO, som skal lære elever i Folkeskolen at programmere. KUBO Robotics fik i sidste uge prisen som ”Best Newcomer” ved den danske finale i Nordic Startup Awards. Du kan læse mere om KUBO her.

Varighed: 42 min.

Medvirkende:

  • Linda Liukas, forfatter af børnebogserien “Hej Ruby”
  • Stina Hasse Jørgensen, Multivocal
  • Frederik Tollund Juutilainen, Multivocal
  • Tor Nørretranders, forfatter og teknologifilosof
  • Aydogan Schosswald, CPH150