Billede af Henrik Føhns

Hvordan påvirker algoritmerne bag bl.a. kunstig intelligens vores beslutningskraft, interesser og politiske holdninger? Det er temaet for ugens podcast, hvor Henrik Føhns var taget til Folkemødet.

Billede af Henrik Føhns, vært på podcasten Techtopia, med en play knap henover.

Techtopia er taget på Folkemødet for at diskutere, hvordan computerprogrammer påvirker og måske forandrer vores liv. 

Kunstig intelligens, sociale medier og søgemaskiner er baseret på algoritmer, der finder, analyserer og sorterer i oplysninger og anbefaler, hvad du bør læse af nyheder, se af film og følge på de sociale medier. 

Det er tit let og bekvemt, men hvordan påvirker algoritmerne vores beslutningskraft, vores interesser og vores politiske holdninger? Og hvad skal vi stille af krav for at modvirke de værste fejl og misforståelser?

Kunstig intelligens og algoritmer i spil i jobcentrene

Algoritmer bliver der bl.a. arbejdet på i høj grad i et stort forskningsprojekt, som har til formål at bringe kunstig intelligens i spil ude i jobcentrene. Det er en vigtig del af et stort innovations- og forskningsprojekt ved navn EcoKnow, som er støttet af Innovationsfonden med 16 mio. kroner. EcoKnow ledes af professor Thomas Hildebrandt fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og har bl.a. KMD, Dansk Socialrådgiverforening og flere kommuner som partnere.

Det primære mål for EcoKnow-projektet er at få den kunstige intelligens til at levere beslutningsstøtte til de konkrete sagsbehandlere.

”Med data fra tusindvis af sagsbehandlere og borgere kan vi finde mønstre. De mønstre kan så bruges til at give sagsbehandlingerne anbefalinger om det videre forløb for den enkelte borger,” siger Dan Svenstrup, som er Lead Data Scientist og en del af EcoKnow-projektet fra KMD’s side.

Når en sagsbehandler i dag skal mødes med en ledig borger, er det målet at planlægge et forløb, der bringer den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Men hvor sagsbehandleren måske kan huske sine seneste 100 sager og har kort tid til at forberede sig på sin nyeste sag, kan den kunstige intelligens i EcoKnow konstant trække på anonymiserede forløb, der matcher den konkrete borgers situation og spotte egnede mønstre.

På sin skærm vil sagsbehandleren derfor kunne se konkrete forslag til et videre forløb for den aktuelle borger, som hele tiden bliver bygget på evidens, fakta og resultater fra andre tilsvarende forløb. Ansvaret og valget ligger dog stadig hos sagsbehandleren.

Beslutningsstøtte – og måske automatisering

”Vores modeller skal primært bruges til beslutningsstøtte, men kan potentielt på sigt også bruges til en fuldt automatiseret sagsbehandling. Jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde kommer dertil, for der er mange subjektive og etiske aspekter i en konkret sag, som vi måske ikke vil lade en maskine træffe beslutninger om. Etikken i det arbejde er noget, vi har meget fokus på,” forklarer Dan Svenstrup.

”Målet med EcoKnow er da heller ikke at fuldautomatisere sagsbehandlingen i jobcentrene, men vi vil bestemt se på, om der kan være rutineopgaver, der kan automatiseres, så medarbejderne kan bruge deres kræfter på andre opgaver,” siger han.

Varighed: 32:29

Medvirkende:

  • Kirsten Brosbøll, Socialdemokratiet og forkvinde for 2030 Netværket
  • Thomas Bolander, lektor, DTU Compute
  • Thomas Ploug, professor, Aalborg Universitet