Henrik Føhns er også blevet grebet af VM-feberen og taler i ugens podcast med SAP, som hjalp Tyskland til VM-titlen i 2014 – men som ikke kunne forhindre en tidlig tysk exit i årets VM.

Billede af Henrik Føhns, vært på podcasten Techtopia, med en play knap henover.

Tyskland kæmpede hårdt ved VM i fodbold. Holdet fik hjælp af det tyske softwarefirma SAP, der har lavet løsningen Sports One, men hvad består løsningen af?

SAP og det tyske fodboldforbund har sammen udviklet et video cockpit og et player dashboard med udgangspunkt i holdets øgede behov for at kunne analysere og dele relevant kampdata effektivt og dermed skabe det bedst mulige udgangspunkt for at vinde.

Formålet er at sætte det tyske landsholds kampanalytikere og trænerteam i stand til hurtigt at identificere mønstre og spiltendenser og udvikle strategier til at udnytte modstandernes potentielle svagheder.

SAP Sports One skal hjælpe sportshold og organisationer med at digitalisere og optimere deres præstation ved at koordinere processer om administration, træning, hold, ledelse, rekruttering og fysiske helbredsprocesser i en samlet løsning.

Tyskland røg ud af VM, men SAP og det tyske fodboldlandshold arbejder på løsninger der skal forbedre udviklingen af den næste generation af tyske landsholdsspillere. Kunstig intelligens og maskinlæringsfunktioner i kampanalyse er udvalgt som nøgleprioriteter. Fx. meget hurtigere og nemmere kunne identificere komplekse kampsekvenser og modstandernes tendenser baseret på mønsterdetektion og positionsdata. 

KMD hjælper det danske landshold

Hvor tyskerne har indgået et samarbejde med SAP, så har DBU og de danske fodboldlandshold indgået en aftale, som har gjort KMD til officiel datapartner for DBU. Arbejdet blev endeligt etableret kort før VM, men KMD leverede fx analyser om Kroatiens kampe før og under VM, som landstræner Åge Hareide og trænerstaben kunne bruge i deres forberedelser.

”I KMD har vi mangeårig erfaring med at bruge vores datamæssige kompetencer inden for det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. De seneste år har vi øget vores opmærksomhed mod sportens verden, der har lignende interesser og ambitioner om konstant at effektivisere og optimere præstationer,” siger Helle Huss, direktør for KMD Business.

”At vi nu gennem samarbejdet med DBU har mulighed for at hjælpe vores landshold med at forbedre deres resultater, er for os helt fantastisk og meget spændende,” siger Helle Huss.

Som bekendt røg Danmark ud af VM efter nederlag til Kroatien efter straffesparkskonkurrence. Samarbejdet mellem KMD og DBU er dog kun lige begyndt og vil blive udbygget yderligere frem mod den kommende Nations League-turnering og kvalifikationen til EM i 2020.


Medvirkende:

Bernd Huwe, SAP

 

Varighed:

38:46