Bred folkelig opbakning til videokonsultationer med praktiserende læger

Op til Folkemødet 2019 gennemførte YouGov på vegne af KMD og EG en undersøgelse* af danskernes holdning til brugen af videomøder i udkantsområder til konsultationer mellem borgere og praktiserende læger. Her svarede hele 60 procent af de adspurgte, at de var helt eller delvist enige i, at det er en god ide at tilbyde borgere i udkantsområder videomøder med en praktiserende læge. Borgeropbakningen var ligeligt fordelt målt på geografi og alder, men mænd var generelt mere positivt stemte overfor videokonsultationer end kvinder.

“Jeg tror, der er sket et skifte i folkestemningen. De bekymringer, der har været forbundet med at anvende teknologi i hjemmet, er blevet overhalet af de mange fordele, patienter selv beretter om. For det er altså nemmere og mere fleksibelt for en borger at kunne holde et møde med en læge direkte fra hjemmet, end det er at køre mange kilometer i bil eller med offentlig transport for at få de samme svar. Særligt for udsatte borgere med opslidende sygdomsforløb viser undersøgelser, at telemedicinske løsninger er med til at forbedre deres livskvalitet,” siger Mette Kaagaard, Executive Vice President i KMD.

93.000 danskere uden praktiserende læge

Udover det borgernære perspektiv har telemedicin også et bredere samfundssigte. I 2015 stod 31.000 danskere i landets 30 yderkommuner uden praktiserende læge. I 2019 er det tal ifølge de praktiserende lægers organisation, PLO, steget eksplosivt til 93.000.

“Det er en dramatisk udvikling, der rammer lige ned i kernen af vores velfærdsmodel. Alle borgere skal naturligvis have adgang til den hjælp, de har brug for. Men den hjælp kan godt ydes fra én skærm til en anden, uden patienten af den grund oplever en forringelse af behandlingen eller den grundlæggende borgerservice. Videokommunikation og telemedicin er vigtige brikker i opbygningen af fremtidens borgernære sundhedsvæsen, hvor patienter i tyndtbefolkede områder skal have adgang til ydelser og tilbud af høj kvalitet, og hvor de demografiske ændringer betyder, at vi skal overveje nye muligheder at levere services på,” siger Mette Kaagaard.  

Pilotprojekter viser vejen

Den folkelige opbakning lægger sig i forlængelse af resultater fra sundhedsfaglige projekter. I en undersøgelse foretaget af PA Consulting i 2018 testede man eksempelvis anvendelsen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer indenfor social, sundhed og pleje i kommuner, regioner og almen praksis samt tværsektorielt. Formålet var at identificere eventuelle kvalitative og økonomiske potentialer, som kunne danne grundlag for en politisk beslutning om landsdækkende udbredelse af teknologierne.

Undersøgelsen konkluderede bl.a., at:

• Anvendelsen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer gav mulighed for en mere individuelt tilpasset behandling eller ydelse
• Anvendelsen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer øgede fleksibiliteten i behandlingen og ydelsen
• Behandling eller ydelser leveret over skærm generelt blev oplevet som værende af mindst samme kvalitet som fysiske ydelser eller behandling
• Medarbejderne generelt oplevede, at skærmbesøg og virtuelle konsultationer resulterede i mere fleksible og effektive arbejdsgange samt mindre spildtid
• Business casen for skærmbesøg til virtuel hjemme- og sygepleje i kommunerne havde et positivt nettopotentiale på ca. 228 mio. kr. over fem år

Fra omsorg til rehabilitering

Udover den generelle høje tilfredshed blandt borgere og sundhedsfaglige medarbejdere konkluderede undersøgelsen også, at skærmbesøg og virtuelle konsultationer understøttede en bevægelse fra omsorgsfokuserede indsatser til rehabiliterende indsatser over for borgerne på social- og sundhedsområdet.

Anvendelsen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer som led i den daglige levering af social- og sundhedsydelser rykkede ved borgernes og medarbejdernes indbyrdes relation. Ved at have en rehabiliterende tilgang til omsorgsarbejdet kunne medarbejderne støtte borgere og patienter i at blive mere selvhjulpne.

Som undersøgelsen fastslog, forudsætter et skifte fra omsorgsfokuserede til rehabiliterende indsatser dog, at den enkelte medarbejder tilegner sig nye kompetencer, tillærer sig en ny måde at løse sine kerneopgaver på og anerkender metoden som fagligt tilstrækkelig.

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1002 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 8.-10. maj 2019.