Digital bestilling af BroBizz’er med KMD XForm

Betalingsanlæg ved Storebæltsbroen

Online bestilling af BroBizz gav øget salg, trygge kunder og effektive processer. Mere end 650.000 BroBizz’er er nu blevet bestilt via digital selvbetjening. Løsningen, der gør det muligt, hedder KMD XForm.

Trafikken over Storebæltsbroen glider lettere desto flere, der bruger BroBizz. Bilisterne kommer nemt over broen, og A/S Storebælt kan holde administrationsomkostningerne nede. Udbredelse af BroBizzen er derfor et centralt element i at sikre kosteffektive processer og bedre service. KMD XForm har gjort det muligt at starte rejsen over Storebælt digitalt, hvor billisterne selv kan bestille en BroBizz online. Et digitalt selvbetjeningsinitiativ, som danskerne har været rigtig glade for, og bestillingerne er strømmet ind.

KMD XForm har gjort det muligt for både privatkunder og erhvervskunder at bestille en BroBizz online på en nem og simpel måde. Med mobilen kan kunden på A/S Storebælts hjemmeside blot indtaste kontakt- og kreditkortoplysninger, og så er der en BroBizz på vej med posten.

For at gøre det nemt er selvbetjeningsflowet integreret med navnebasen Link Mobility, CVR-registret og til betalingssystemet DIBS. Navn og adresseoplysninger bliver hentet automatisk, og kreditkortoplysninger valideres og håndteres trygt og sikkert.

Det automatiserede og integrerede system har også givet store fordele internt hos A/S Storebælt, hvor der er sparet en betydelig mængde arbejdskraft. Det er først, når BroBizz’en skal pakkes fysisk ned og afsendes, at den kommer i menneskehænder.

KMD XForm skaber større tillid hos kunder

Det har siden 2006 været muligt at bestille en BroBizz online, men det tidligere system havde nogle svagheder. Formularerne lignede ikke resten af hjemmesiden, og det gjorde kunderne nervøse.

Når designet ændrer sig, tror folk ofte, at de er faret vild på siden, og da de samtidig skal afgive kreditkortoplysninger, bliver de nervøse. Da vi gik over til KMD’s løsning faldt antallet af folk, der opgav undervejs kraftigt, fordi skærmbillederne her lignede vores utroligt meget. Det gør kunderne trygge, forklarer it-chef Peter Christensen.
Da systemet skulle køre, var man hos A/S Storebælt lidt nervøse for, om det mon kunne holde til presset. Men med grundige kapacitetstests og muligheden for at prøve løsningen i et Early Access miljø, så sørger KMD for, at enhver selvbetjeningsproces fungerer optimalt inden den frigives, og det var også tilfældet denne gang.

Det spændende er altid, hvad der sker, når der er mange brugere på. Men KMD havde lavet en ”trykprøve” på, hvad systemet kunne klare. Da jeg så det resultat, fik jeg ro i maven, og det samme gjorde marketingsafdelingen, der frygtede konsekvensen af et systemnedbrud, mens vi kører kampagne, udtaler Peter H. Christensen.

Foto: Sund & Bælt