Det nye JobAG univers

borgerservice

Torsdag den 24. oktober frigav vi vores nye JobAG univers for alle vores kunder på KMD Momentum, som styrker det virksomhedsrettede arbejde i jobcenteret.

Med det nye JobAG univers kan alle i jobcenteret formidle borgere til ordinære job og se hele udbuddet på ordinære jobordrer direkte i KMD Momentum. Formålet er at lette sagsgangen og styrke den samlede beskæftigelsesindsats i kommunen. Læs her, hvad Rasmus Lasthein, som er Product Owner på KMD Momentum og ansvarlig for den gode brugeroplevelse på KMD Momentum, fortæller:

”Med JobAG introducerer vi samtidig en ny retning for KMD Momentums design og brugeroplevelse. Vi har i arbejdet med JobAG, fokuseret på at reducere antallet af klik og sideskift, så handlinger kan udføres betydeligt hurtigere. Med JobAG får jobcentermedarbejderen sammenhængende og effektive arbejdsgange, samt en intuitiv og støttende brugeroplevelse, som sikrer et godt overblik og styring af de vigtigste opgaver.”

JobAG er udviklet i et tæt samarbejde med fem pilotkommuner, som alle har bidraget med uundværlig viden og givet os en masse gode input til funktionaliteten og brugeroplevelsen i løsningen.

”Det har været rigtig givende at være med i innovationsfælleskabet og hele udviklingen af JobAG i KMD Momentum. Og vi har samtidig fået et positivt indblik i KMDs måde at arbejde på. Vi har i forløbet kunne bidrage med en masse til udviklingen, og vi kan se, at vi i hvert fald har bidraget til det med håndtering af jobordre, som kommer udefra. Glostrup Kommune er en del af rekrutteringsfællesskabet HRS, og vi har derfor kunne bidrage med de problemstillinger, der har været i den forbindelse. JobAG universet i KMD Momentum styrker vores samlede indsats, og er er en kæmpe hjælp for os alle i jobcenteret. Med JobAG i KMD Momentum bliver jobordrerne synlige for alle sagsbehandlerne i jobcenteret med det samme, og det letter os for administrative og tidskrævende arbejdsgange,” fortæller Karina Kok, virksomhedskonsulent, Glostrup Kommune.

Vi glæder os til brede den nye retning for design og brugeroplevelse ud til hele KMD Momentum i det nye år. Vi fortsætter videreudviklingen af det virksomhedsrettede arbejde i KMD Momentum.