KMD Momentums kundetilfredshedsundersøgelse – tak for din feedback

Smilende medarbejder, der lytter til sin kollega tale

I juni måned blev den årlige kundetilfredshedsundersøgelse på KMD Momentum sendt ud vores primære kontaktpersoner i jobcentret. Tak for din besvarelse og feedback som vi modtog. Ved at du har deltaget i undersøgelsen, hjælper du os med at skabe overblik over det vi gør godt, og forbedringspotentialer i forhold til vores jobcenterløsning KMD Momentum.

I år steg kundetilfredsheden med 24%. Faktisk er den steget med 64% på to år. Vi er super glade for, at vores kunder nu kvitterer for den transition, vi er gået igennem de seneste år. Kunderne roser blandt andet KMD Momentums tilgang til at lytte og være imødekommende i forhold til jobcentrenes behov, brugervenligheden af løsningen og vores kundesupport. Tak for det.
På baggrund af kundernes feedback har vi udpeget nogle forbedringspotentialer, som vi vil have fokus på at forbedre så vi kan fastholde det høje niveau:

Bedre driftsstabilitet

De seneste år har vi arbejdet meget med at forbedre driftsstabiliteten i Momentum, og vi har opnået en god driftsstabilitet. Men vi bestræber os fortsat på at udbygge vores position ved at arbejde mere systematisk med at reducere fejl i vores udvikling, bl.a. ved at arbejde tættere sammen med kunderne om at teste funktionaliteten før den frigives.

Samarbejde med partnere

Udviklingen af Momentum har et stort fokus, derfor arbejder vi løbende på at udvide med flere partnerintegrationer, der leverer løsninger, der matcher kundernes behov.

Kundesupport

Med flere partnerintegrationer betyder det også, at vi vil have større fokus på i samarbejde med vores partnere at koordinere supportfunktionen mellem Momentum og partnerløsningerne, så brugerne oplever større synergi når de henvender sig til Momentum eller en partner om supportsager.

Vi glæder os til at videreudvikling Momentum på baggrund af jeres gode ideer til forbedringspotentialer.

De bedste hilsner
Team KMD Momentum.