Opsamling på release af sagsbegrebet

mobiltelefon

Mandag den 15. november 2019 havde vi en ny release 3.31.0 på KMD Momentum. For at forbedre sagsstyringen har vi de seneste måneder, moderniseret den grundlæggende måde at håndtere sager på i KMD Momentum. Moderniseringen handler dybest set om, at KMD Momentum i fremtiden får lokale startdatoer og slutdatoer på borgerforløbene, delvist uafhængig af de tilsvarende forløb i DFDG, som hidtil har været styrende.

Hvilke fordele har det for dig som bruger af KMD Momentum?

Med releasen afspejler den reelle opfølgningssag i KMD Momentum de datoer, hvor sagen reelt er startet og stoppet, uafhængigt af reglerne i DFDG. Den forbedrede sagsstyring i løsningen har en række fordele for dig som bruger og for jobcenteret:

  • Det bliver muligt at afgrænse de perioder, hvor borgeren reelt er aktiv i kommunens jobcenter
  • Det bliver muligt at afgrænse sagen til den faktiske periode et KLE-nummer skal gælde for på sagen
  • Det synliggøres, når sager kommer ud af synk med DFDG
  • Vi styrker reglerne for at importere data fra andre systemer, så vi ikke importerer data, I ikke har behov for at se

Fremover vil I opleve, at det bliver mere fleksibelt og nemmere at planlægge jeres borgerforløb. Nu ser I de rigtige borgere, med de rigtige sager, for de rigtige perioder i KMD Momentum.