Hvilken rolle skal digitaliseringen spille i den danske folkeskole? Det er et emne, der aldrig helt når at køle af, før det bliver hot igen. I den aktuelle debat er der meget fokus på, hvad digitaliseringen ikke skal, så lad os tage et køligt overblik over, hvor det digitale læringsbarometer står for skolens lærere, elever og forældre.

Undervisningsplatform - hvorfor?

- Skolerne får let ved at håndtere den fortløbende planlægning af skoleåret, eksempelvis med hold på tværs af fag, emneuger og deling af ressourcer. Kodeordene er samarbejde og videndeling.

- Eleverne får overblik og en let og ensartet tilgang til alle deres forløb og materialer. Uanset fag og lærer.

- Forældrene kan følge med i deres børns materialer og forløb. De kan se registreret fravær og også drøfte og vurdere børnenes trivsel - en anden højaktuel dagsorden.

Vinden er vendt - udviklingen følger med

I 2013 indvarslede folkeskolereformen et markant fokus på læringsmål - som oversat til digitalisering hed en læringsplatform. I dag, 10 år senere, er læringsplatformen nærmest sat uden for døren, og spørgsmålet er, hvilke behov skolerne nu har for digitalisering. Og er det overhovedet en læringsplatform, skolerne åbner, når de logger ind på MinUddannelse

Nej, siger salgs- og forretningsudviklingschef Tina French Nielsen, KMD.

- Efter de seneste 5 års intense udvikling betegner vi i dag MinUddannelse som en undervisningsplatform. Den er det praktiske bindeled mellem skolens undervisere, eleverne og deres forældre. Og når vi udvikler på den, er fokus mere på at understøtte undervisernes arbejdsgange og gøre elevernes skoledag enklere - end på de altid skiftende politiske vinde, fortæller hun.


For eksempel er det her, brugerne finder
ugeplaner, opgave- og forløbsoversigter og nu også en meddelelsesbog. For skolerne er platformen også det daglige redskab til at planlægge, afvikle og evaluere undervisningen i grundskolen. Og den rolle er på ingen måde udspillet, påpeger hun:

- Det centrale er, at en undervisningsplatform ikke handler om skærmbrug eller skærmtid. Det handler om praktisk hverdag - for eleverne, for lærerne og for forældrene. For vi mener vel ikke, at eleverne skal have lektier for i en notesbog her i 2023? Eller at skoleåret skal planlægges i et låst regneark, når man kan få et digitalt værktøj, der både er dynamisk som skolens hverdag - og synligt for alle?, spørger Tina French Nielsen retorisk. Og det er netop den type funktioner, der ligger i undervisningsplatformen.

Velkommen til nye funktioner - farvel til andre

Naturligvis understøtter MinUddannelse til enhver tid den gældende lovgivning på skoleområdet. Netop derfor lancerede KMD MU Meddelelsesbog ved starten af skoleåret 2022/2023. 

Men der kommer ikke kun nye funktioner til. Platformen bliver tilpasset, så andre funktioner bliver fjernet eller nedtonet. Det gælder for eksempel arbejdet med læringsmål i MinUddannelse

Læringsmål er erstattet af Fagkompasset

Oprindeligt var alle læringsplatforme forpligtede til at udstille og dokumentere arbejdet med de lovbestemte læringsmål. Gennem de seneste år er det politiske fokus på mål forsvundet ligesom kravet om undervisningens hårde binding til faghæfternes læringsmål – og heldigvis for det!

Da arbejdet med læringsmål blev gjort frivilligt, valgte vi at understøtte den nye praksis ved at indføre Fagkompasset. I MinUddannelse giver det underviseren mulighed for at udstikke en retning for sin undervisning, så det bliver lettere at vurdere, om undervisningen kommer omkring fagets obligatoriske kompetenceområder. Fagkompasset er altså et tilbud uden bindinger og krav. Men nogle undervisere finder tryghed i at få bekræftet, at de og eleverne ”kommer godt omkring” deres fag.

De fleste årsplaner fra forlag samt delte forløb indeholder allerede opmærkninger af disse kompetenceområder. Så det er kun, når lærerne selv opretter nye forløb, at de behøver at tage stilling til, om dette også skal opmærkes.

Nyt: Evaluering med videofeedback

Med MinUddannelse forsøger vi hele tiden at skabe lettere måder at arbejde med løbende evaluering af eleverne. Derfor introducerer vi nu integreret videofeedback, hvor lærerne kan optage en video med skærm og/eller billede, når de giver feedback på elevernes afleveringer.

Integreret video kan understøtte undervisningen på mange andre niveauer, og det bliver muligt hen over skoleåret. Mulighederne bliver for eksempel:

  • At eleverne kan besvare opgaver med video. Det giver fantastiske muligheder i praktiske og mundtlige fag, hvor læreren fx kan gense fysiske øvelser, se elevprodukter som ikke behøver at være på skolen eller lytte til elevernes sproglige udvikling over tid.

  • At man kan bruge video som introduktion til et nyt emne - specielt til de yngste børn og elever med læsevanskeligheder.

  • Læreren kan forklare opgaverne i en kort video, så eleverne kan få opgaven repeteret, når og hvor de vil.

  • Hele eller dele af et forløb kan bestå af videobidder, som lærerne har optaget, når det giver mening i den respektive kontekst.

Ifølge Tina French Nielsen illustrerer de nye funktioner netop ideen med en undervisningsplatform: Til enhver tid at understøtte de behov, skolerne har - og samtidig fastholde et stykke vigtig dansk infrastruktur. 

- Vi ved jo godt, at når vi overgiver os til de såkaldte gratis digitale redskaber, så har det en pris. En anden pris, ganske vist - men en pris, der ikke rigtig rimer på ideen med den danske folkeskole. Det håber vi, kommunerne også husker, når de vælger fremtidens digitale løsninger, slutter hun.