KMD er blevet eneforhandler af Untis i Danmark

Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at vi er er blevet eneforhandlere på Untis i Danmark. Untis er et skemalægningsværktøj, der er udviklet af det det østrigske firma Gruber & Petters og har mere end 25.000 kunder i Europa.

Untis har vist sig som et uundværligt værktøj, der kan håndtere den komplekse proces, som skemalægning kan være. "Når vi taler skemalægning, er Untis fra øverste hylde. Løsningen rummer funktionalitet til at håndtere meget komplekse skemaer, men også de mere simple. Dermed er Untis et fremragende værktøj til alt fra den lille folkeskole til det store universitet," udtaler Anette Falkner Larsen, Business Line Director, BASE KMD.

Vores kommunale skolekunder har i mange år brugt Untis i samspil med vores tjenestetidssystem, KMD Personale, og vi har stået for supporten af løsningen. Vi er derfor stolte over at kunne meddele, at vi nu er eksklusive forhandlere af Untis i Danmark og ser allerede stor interesse for løsningen.

Betina Bek Faaborg, leder af Brylle Skole i Assens, har brugt Untis igennem flere år og deler sin begejstring: "Jeg bruger Untis til at lægge både almindelige ugeskemaer og fagdagskemaer, som jeg blandt andet kan periodeinddele og printe i flere formater.”

For at sikre optimal støtte til vores kunder afholder vi grundkurser og skemalægningsworkshops i løbet af året. Her hjælper vores konsulenter med at lægge skemaer og gennemgå programmet i detaljer. Disse skemalægningsworkshops har Betina deltaget i flere gange, og hun udtaler: ”Jeg er enormt glad for at tage på skemalægningsworkshops. Det giver en ro, fordi derigennem får jeg super tilgængelig hjælp, fra nogle dybt kvalificerede mennesker, der kender programmet ind og ud.” Om workshoppen siger hun desuden: ”Man kommer hjem med et færdigt skema. Man sidder i en kompetent setting, hvor der bliver hygget lidt om dig. Det er guld værd”. Betina fremhæver dertil, at skemalægningsworkshops er "alle pengene værd," da det betyder, at arbejdet, der før tog en hel uge at lave, nu kan gøres på en dag.

Hvis du vil have en mere detaljeret indsigt i Untis og vores skemalægningsworkshops, kan du kontakte Merete Lind-Nielsen på mail: mln@kmd.dk eller telefon: +45 25 24 76 96. Hun sidder klar til en dialog om, hvordan du kan drage fordel af Untis.