Udover tilføjelsen af DataBank mulighederne til KMD Insight, afsøger KMD muligheder for SAP Analytics Cloud som en ny supplerende analytisk frontend til SAP Business Objects til danske kommuner.

Vi har i KMD arbejdet med en for-analyse af de tekniske, sikkerhedsmæssige samt løsningsmæssige afklaringer. Kompleksiteten er høj grundet mange kunder og løsninger, så arbejdet med for-analysen er essentielt. 

KMD har bl.a. arbejdet med at etablere selve dataforbindelsen i form af Live Connection mellem SAC og et testmiljø inden for KMD´s miljø. Vi er nu undervejs i de funktionelle test af SAC, som skal afdække de konkrete anvendelsesmuligheder med SAC på de eksisterende SAP BO universer og datamodeller. 

Næste skridt er at prøve løsningen mere af i et dedikeret samarbejde med en af vores kunder, hvorfor vi netop nu leder efter en eller flere kommuner, som har interesse i at indgå i et udviklingspartnerskab.