CSRD – volapyk eller vores vigtigste klimaværktøj?

Europa flag

EU-politik og EU-direktiver er ofte underformidlet i den offentlige debat. Måske det er derfor, at EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering, som træder i kraft lige om lidt, virker til at tage rigtig mange på sengen.

Det rammer rigtig mange lige om lidt. Alligevel er der forbavsende få, der taler om det. EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering. Eller blot CSRD som det retteligt hedder. 

For mens dialogen og forberedelserne til det nye direktiv synes mangelfulde eller decideret fraværende, er konsekvenserne af direktivet ellers til at få øje på.  

EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra årsskiftet. I første omgang gælder det for virksomheder og organisationer med mere end 250 ansatte. Senere vil mindre organisationer også blive ”ramt” af kravene. Med CSRD skruer EU alvorligt op for kravene til virksomheders arbejde med bæredygtighedsdata og -rapportering. Det inkluderer blandt andet europæiske standarder inden for de oplysninger, som en virksomhed skal rapportere på, og det inkluderer også helt andre og meget mere detaljerede rapporteringskrav om virksomhedens klimabelastning samt om fremtidige risici og muligheder i relation til bæredygtighed.

Med andre ord får vi med direktivet et helt andet sammenligningsgrundlag på baggrund af ensartede data, hvilket muliggør en anden og meget mere kvalificeret dialog om vores klimaindsats, og endnu vigtigere får vi et sprog for, om vores klimaindsats går i den rigtige retning. 

Det hele skulle derfor være så godt. Men er vi reelt set klar til direktivet? Er virksomhederne parate til at leve op til CSRD allerede fra årsskiftet? 

Vores klare påstand er, at det er vi langt fra. Implementeringen af CSRD kræver en betydelig indsats fra virksomhederne for at tilpasse sig de nye standarder og opbygge de nødvendige systemer og processer. 

Som en del af CSRD er der blandt andet krav om et klimaregnskab. Den slags er ikke en engangsopgave, men en kontinuerlig proces, og virksomheder skal være forpligtede til at overvåge og rapportere deres fremskridt på regelmæssig basis. Dette kræver en dedikeret indsats for at indsamle og analysere data, evaluere på målopfyldelse og foretage nødvendige justeringer i strategierne. Kontinuerlig opfølgning og rapportering sikrer, at virksomhederne kan identificere områder, hvor der er behov for forbedring, og dermed blive i stand til at demonstrere deres grønne engagement på lang sigt. 

Tidligere i år omtalte Finans, at en Voxmeter-undersøgelse viste, at kun 1 af 17danske virksomheder er klar. Vi har fået lavet en lignende undersøgelse, hvor vi på lederniveau i mere end 400 forskellige virksomheder, der alle bliver ramt af kravene, spurgte ind til paratheden og vidensniveauet omkring klimarapportering. Uvidenheden og den manglende parathed var slående. 

Manglende forberedelse og en mangel på klarhed omkring direktivets krav kommer til at betyde, at vi i Danmark får svært ved at leve op til kravene i CSRD. Her er det jo vigtigt at påpege, at klimakravene i CSRD ikke er lavet eller indført for EU’s skyld. Det er lavet for klimaets. Potentielt er vi altså lige nu vidner til, at den danske klimaindsats inden for noget så vigtigt som bæredygtighedsrapportering allerede nu er ved at køre af sporet. 

Heldigvis for vores mange danske virksomheder og for vores grønne danske renomé er der tid at løbe på. Og vejen går gennem data. 

I Viegand Maagøe og KMD har vi sammen udviklet et værktøj, som er skræddersyet til at tilbyde virksomhederne de nødvendige data, som skal til for at kunne leve op til de kommende krav til et klimaregnskab. Et værktøj vi kalder KMD CarbonKey. Digitale værktøjer, der automatisk sikrer monitorering af de rette data, er nemlig nøglen til både klimahandling og til at følge EU’s vigtige rapporteringskrav. 

For at klimaregnskaber skal have troværdighed og kunne bruges som redskaber til at vurdere og sammenligne virksomheders bæredygtige præstationer, er det afgørende, at de er baseret på valide data og beregningsmetoder. Der skal være en ensartet og gennemsigtig tilgang til indsamling, måling og rapportering af klimadata. For at disse værktøjer skal skabe værdi og mening, er det afgørende, at både kvaliteten, validiteten og opfølgningen udføres med samme akkuratesse og kontinuitet som virksomhedens øvrige rapporteringer. 

Det lyder kompliceret, og det er det også. Men de digitale hjælpemidler, som gør rejsen lettere, findes. Lad os få gang i den debat og den dialog om, hvad en rapportering kræver, for så kan vores europæiske klimarapportering blive et af vores vigtigste klimaværktøjer. 

Vil I vide mere?

Mand trykker på smartphone

Vil I gerne høre mere om jeres muligheder med KMD CarbonKey? Så tøv ikke med at tage kontakt, så vi sammen kan se på, hvilke fordele I kan opnå.

KMD CarbonKey

KMD CarbonKey kan løbende og fuldautomatiseret opgøre jeres CO2-udledning på scope 1, 2 og 3, måned for måned. Jeres arbejdsgange strømlines med retvisende data til CO2-regnskabet, og det bliver lettere at planlægge jeres klimastrategi.