Anden briefing om implementering af Næste generation Digital Post i KMD WorkZone SmartPost

Kollegaer kigger på tablet og computer med grafer

KMD WorkZone har påbegyndt planlægningen af test og udrulning af opdateringer, der skal understøtte modtagelse af Digital Post i det nye MeMo-format.

Vi har påbegyndt de indledende opgaver i forbindelse med implementeringen af NgDP i WorkZone SmartPost. Vi er nu i gang med planlægningen af den tekniske implementering i WorkZone SmartPost, samt de efterfølgende tests af løsningen.

Tidsplanen

Det nye system, der skal understøtte afsendelse af Digital Post i de gamle formater, DP1 og DP2 forventes tidligst færdigt medio april 2021.
Da vi endnu ikke har besluttet om vi inkluderer både modtagelse og afsendelse af Digital Post i det nye MeMo-format i vores release 14. april 2021, indebærer det, at vi først kan teste opdateringen i i slutningen af april 2021.

Deadline for at sende Digital Post i MeMo-formatet (NgDP) frem for de gamle DP1- og DP2-formater er august 2023.

Vigtige datoer

  • 12. feb 2021 Næste orientering om KMD WorkZone SmartPosts implementering af NgDP
  • 14. apr 2021 SmartPost opdatering releases
  • Aug 2021 Overgang til NgDP

 

Test af løsningen

Vi ser frem til det næste webinar med Digitaliseringsstyrelsen d. 26. januar, hvor de orienterer om deres ”arbejdspakke” 7 og 8, der specificerer test af tilslutninger.
Umiddelbart efter Digitaliseringsstyrelsens webinar vil vi genbesøge vores planlægning, men vi forventer ingen betydelige ændringer.

Hjælp og vejledninger

Yderligere information om Næste generation Digital Post kan findes her; Næste generation Digital Post (digst.dk). Her kan du finde information om NgDP-implementeringen, MeMo-formatet og de opgaver, der påligger de enkelte myndigheder, foruden den teknologiske implementering.
Kontakter

Har I yderligere spørgsmål til implementeringen af NgDP i KMD WorkZone SmartPost, er I velkomne til at kontakte Nicolaj Vinsteen, nvs@kmd.dk

Har I behov for yderligere rådgivning, vejledning og support i forhold til at sikre sikker og smidig overgang, så kontakt jeres Service Delivery Manager.