Nye features i KMD WorkZone 2021.3 og 2022.0

En åben bærbar computer

Det er en fornøjelse at kunne annoncere frigivelsen af KMD WorkZone 2021.3, som blev frigivet i sommer og 2022.0 som netop er frigivet i oktober. De to nye versioner af KMD WorkZone byder på mange spændende nyheder og flere nye moduler.

WorkZone 365 Teams

For flere af vores kunder udgør Microsoft 365-suiten en stor del af de faste arbejdsværktøjer. Vi ved, det har stor betydning, at it-arbejdsværktøjer spiller godt sammen. Derfor har vi i længere tid været i gang med at skabe en sømløs integration til Microsoft 365.I et stykke tid har I kunnet følge vores arbejde med Word, PowerPoint, Excel og Outlook. Men nu kigger vi også på andre moduler - og integrationer til - Microsoft 365.

Vi er rigtig glade for at kunne annoncere vores første nye modul på den rejse. En understøttelse af Microsoft Teams. Første version kom med KMD WorkZone 2021.3 i sommer, og med 2022.0 frigivelsen er der lagt yderligere funktionalitet ind.

Med WorkZone 365 Teams modulet, kan man nu tilføje en WorkZone fane til en kanal eller chat i Teams. På den måde er det nu muligt at have dokumenter fra en sag tilgængelig direkte i Teams. Herudover kan man tilføje dokumenter og mapper til KMD WorkZone med træk og slip i Teams-fanen.

Der er meget mere WorkZone 365 i de kommende frigivelser. Det gælder blandt andet mere Teams, mere Outlook-integration, og en ny SharePoint-integration.

Næste generation Digital Post

Ultimo november rammer overgangen til Næste generation Digital Post (NgDP) rigtig mange af jer. Vi har løbende arbejdet med de rettelser, der er kommet fra Digitaliseringsstyrelsen, hvoraf den sidste kom 1/10.

KMD WorkZone understøtter primært PULL løsningen, da den er lettere at implementere i kundens IT-infrastruktur end PUSH, dog er begge modeller understøttet. Der er allerede lavet aftaler med relevante kunder om rettelsespakker til relevante versioner af KMD WorkZone, og der er sendt særskilt information ud om denne. Det bliver en travl oktober og november for de involverede. Vil I vide mere om Næste generation Digital Post, så tag endelig kontakt til os.

Masseforsendelse

Vores modul til masseforsendelse understøtter med 2022.0 også NgDP. Som en del af arbejdet med NgDP til Masseforsendelse er der lavet en lang række forbedringer af modulet. Det er nu i højere grad muligt at konfigurere meta data værdier som dokumenttilstand, type og parter og meget mere. Funktionerne er udarbejdet for at gøre brugen af masseforsendelse mere fleksibel.
LÆS MERE OM MASSEFORSENDELSE HER

Minister og ledelsesbetjening

Vi har længe ønsket at lave et dokument, der samler de mange forskellige features, der gør, at vi har en rigtig stærk og bred Ministerbetjenings løsning i dag. Dokumentet er i første omgang frigivet på engelsk og kommer inden længe på dansk.
LÆS OM LØSNINGEN HER Derudover har vi skrevet en artikel om samme.
LÆS ARTIKLEN HER

Avanceret forelæggelse

Den meget fleksible trinbaserede forelæggelsesproces ”Avanceret forlæggelse” er blevet endnu mere fleksibel. Nu kan man tilføje, fjerne og rykke rundt på trin i en aktiv forelæggelse. Der er kommet mere dynamik omkring rettelse af eksisterende aktører, forbedringer vedrørende fristvisning, og lettere valg af dokumenter fra undersager.

CVR Update

Vi har lanceret et nyt integrationsmodul, som bruger CVR Datafordeler til automatisk at opdatere alle virksomhedskontakter, der er af typen Virksomheder (med CVR) eller Produktionsenheder, i KMD WorkZone med alle eventuelle ændringer fra Det Centrale Virksomhedsregister. Det er følgende grundlæggende oplysninger, der opdateres: Navn, adresse, e-mail, telefonnummer og branchekode.
Læs mere om CVR Update her Der er som altid muligt at læse meget mere om de to WorkZone frigivelser 2021.3 og 2022.0 i vores online dokumentation. 2021.3
LÆS MERE OM DE TO WORKZONE FRIGIVELSER HER God fornøjelse,

Lasse
WorkZone - Head of Product Management and Development