Hænder taster på bærbar computer

I september frigav vi KMD WorkZone 2023.0, en frigivelse med flere spændende nyheder. Nedenunder et udpluk af nyhederne.

Cloud - Efter en lang modningsrejse har vi med KMD WorkZone 2023.0 taget et kæmpeskridt og er nu klar i en containerbaseret version. Dette er fremtidens model for drift af KMD WorkZone og kommer til at give en masse fordele: simplere udrulning, bedre og mere dynamisk skalering og rullende opgraderinger, dvs. potentiel ingen nedetid, er områder vi har arbejdet på i rigtig mange år. De får nu et kæmpe løft. I første omgang bliver det vores cloud-kunder, som løbende vil blive flyttet til denne model, der senere frigives til bredere brug.

EU Cloud - I cloud arbejder vi med flere modeller for at adressere de EU-specifikke krav, som flere kunder er underlagt, og som kan være forhindrende for en cloudrejse, til de traditionelle clouddatacentre, som tilbyder en masse dynamik og datakraft.

I den forbindelse er vi i fuld gang med at etablere en KMD WorkZone Cloud i et europæisk ejet clouddatacenter, som specifikt overholder EU-forbeholdene omkring ejerskab og adgange. Denne model tilbydes allerede og forventes klar Q1 2023.

AI – KMD WorkZone 2023.0 inkluderer det første trin af mange på KMD WorkZone’s AI rejse. Det første trin, hedder ”Suggest Redaction”. AI’en giver her mulighed for at få hjælp til at foreslå udstregninger i dokumenter – dette som hjælp til håndtering og optimering af aktindsigtsbehandlinger. Dette gøres i kontekst af KMD WorkZone’s Advanced PDF modul.

Der er en del features på roadmap indenfor AI ved brug af KMDtxt som laves i samarbejde med KMD WorkZone’s søsterafdeling DIMA. Det er funktionalitet, som i første omgang er tilgængelig for kunder på den nye driftsmodel.

SMS Arkivering – KMD WorkZone Mobile giver nu mulighed for at dele billeder til sag direkte fra sin mobile enhed eller tablet. Dvs. at screenshots af f.eks. SMS’er kan deles til KMD WorkZone direkte fra ”Fotos”-appen på IOS. Når man deler fra ”Fotos”, får man mulighed for at gemme billederne direkte på en sag, hvilket letter arbejdsgangen omkring arkivering af SMS’er.  Det er det nærmeste vi har kunne komme for at assistere med at lette arbejdsgange omkring arkivering af SMS’er.

Træk og slip - Det er nu muligt, at trække og slippe flere dokumenter direkte på sagens dokumentlister i KMD WorkZone Client. Funktionen har vi allerede via stifinder, men det er altså nu muligt direkte via sagsbilledet i KMD WorkZone. En meget let måde at tilføje mange dokumenter til en sag.

Tilgængeligheds krav (PDF/UA) - Det er nu muligt at validere PDF/UA-dokumenter fra KMD WorkZone Client. Der kommer flere nyheder på dette område i 2023.1. Se anden artikel om dette emne. Læs mere om PDF/UA og KMD WorkZone her.

Smartpost Email-forsendelse – Smartpost har fået en ny forsendelseskanal, der understøtter almindelig email-forsendelse. Dvs. at man nu kan bruge smartposts forretningslogik til udsendelse til kontakter, som ikke kan kontaktes på anden måde end via email, eller i situationer, hvor e-mail er den relevante kanal.

Templafy Hive – For kunder, der bruger Templafy Hive, er der nu understøttelse for dette.

Nedarvning af Enhedskonfiguration – For kunder med mange enheder og konfigurationer har det før været besværligt at dele konfigurationer. Nu er det muligt at lette dette arbejde væsentligt, da man med 2023.0 kan lave enhedskonfigurationer med nedarvning for underenheder.

Der er rigtig mange forbedringer. For at få den fulde værdi af enhver KMD WorkZone- frigivelse anbefales det fortsat at læse KMD WorkZone Release notes – vi lover, at der er gode ting at komme efter.

https://docs.workzone.kmd.net/2023_0/da-dk/Content/Release_info/Release_info_book.htm