Nye udviklingsaktiviteter & roadmap status

Vi har primo oktober sendt servicemeddelelse ud vedr. vores release af Easy klienten og minForsyning 2.0. Vi henviser til denne for en mere detaljeret gennemgang, men vil her blot give lidt highlights på releasen og vores produktudvikling.

Der er lagt rigtig mange analyse- og udviklingstimer i at blive klar til denne release, som dog har en rimelig teknisk karakter i denne omgang. De såkaldte OCES2-certifikater erstattes af OCES3-certifikater, hvilket har medført opdatering af certifikater inden for alle områder af Easy Energy. Ikke nogen lille opgave, og der er blevet brugt tusindvis af timer på dette, således at Easy Energy også virker, som det skal efter 31.10.2023, hvor der lukkes ned for de gamle certifikater.

Der er også lanceret en ny integration til BBR-data, via datafordeleren.dk, hvilket er en mere fremtidssikret og tidssvarende løsning. Dette medfører bl.a. at ejendomsnummeret erstattes af BFE-nummer som nøgle fremadrettet. Dette beskrives også nærmere i et kommende servicebrev.

For jer som har forsyningsarten el, så er der også sket en række optimeringer og forbedringer inden for dette felt. Generelt, så forsøger vi løbende – hvad end det er forsyningsarten el, vand, varme, etc. – at lave mindre forbedringer løbende baseret på kundeinput og vores forretningsspecialisters observationer, således at KMD Easy Energy fortsat udvikles og forbedres.

Sidst men ikke mindst, så skal det nævnes at vi – udover de projekter, som er blevet klar til releasen, – arbejder hårdt på at færdiggøre vores PSRM-projekt, til udrulning blandt alle kommunale og forsyningskunder. Derudover er vi også i gang med vores nye modul Easy Kommunikation, som gik i pilotdrift hos den første kunde i primo oktober, og herefter vurderes det, hvornår det kan tilbydes til andre kunder. Det er et modul, som ser rigtig spændende ud, og som vi glæder os til at fortælle mere om, bl.a. på vores Brugergruppedag d. 31. oktober.