Roadmap status

I øjeblikket er udviklingen og implementeringen af PSRM og den nye inddrivelsesmodel til kommuner, forsyninger og privat inkasso i fuld gang. Dette projekt kræver betydelige ressourcer, og befinder sig nu i sin afsluttende fase. Vi er glade for at meddele, at vi i starten af februar vil påbegynde tilslutningen af vores første kunder.

Tilslutningen vil ske gradvist i bølger for at sikre en smidig overgang og opdage eventuelle fejl tidligt. Vores mål er at levere en smidig oplevelse med vejledning og support under hele overgangen. Vi ønsker at understrege, hvor vigtigt det er for os, at I træffer beslutning om, hvordan I ønsker at skifte til den nye model. I har muligheden for at håndtere implementeringen selv eller inddrage vores erfarne konsulentteam til at assistere jer. Uanset valg skal alle kunder dog være overført til den nye model senest den 1. juli 2024. Efter denne dato vil det ikke længere være muligt at sende nye fordringer over på den eksisterende inddrivelsesmodel.

Udover dette har vi i januar en særlig fokus på teknisk stabilisering af vores bestillinger i rapporter og lister. Vi arbejder hårdt på at implementere et mere entydigt dataset pr. bestilling for at minimere fejl og forbedre jeres oplevelse som kunder.