Automatisér jeres brugeradministration

Brugeradministration i Opus er velkendt for jer. Løsningen er ikke ny. Det nye er, at vi nu er klar med flere automatiseringskoncepter, der kan hjælpe jer til at få endnu mere værdi ud af jeres brugeradministration!

Hvad kan vi gøre for jer? 


Vi bygger faktisk bare videre på det, I allerede har. Udgangspunktet er altså jeres eksisterende struktur og rollekoncept. Dvs. der ikke er tale om nogen revolutionerende opgave, men snarere høst af en lavthængende frugt, hvor vi med små justeringer kan sikre jer større gevinstrealisering gennem:

  • Automatisk brugeroprettelse 
  • Automatisk autorisationsstyring
  • Automatisk rolletildeling 

Går I hele vejen betyder det med andre ord, at I alene skal stå for ansættelsen i Opus. Derfra kører brugeradministrationen helt automatisk.

 

Hvad får I ud af det:

Hos Egedal Kommune har vi allerede været i gang med at automatisere brugeradministrationen, og her fortæller Iben Espersen: 

”Vi er blevet så glade for det, at vi nu er i fuld gang med at lave Autoroller til vores Ledere, alle ”grønne stillinger” samt andre centrale organisationsenheder.

Hvis vi ikke havde haft denne mulighed, så skulle vi manuelt tildele roller ud fra en lederbestilling samt evt. ændre konteksten på alle nye leder/medarbejdere samt ved evt. stillingskifte. Dette giver en lettelse i arbejdsbyrden på vores centrale OPUS kontor samt hos vores ledere og giver dermed mulighed for, at vi kan frigøre ressourcer til andet arbejde.”

Med øget automatisering af jeres brugeradministration, vil I opleve:

  • Færre fejl
  • Bedre governance/compliance 
  • Mere tid til andre - måske mere krævende og spændende - opgaver

Hvad gør I nu:
Er I nysgerrige på at høre mere om automatiseret brugeradministration, så tøv ikke med at række ud til os: 

Vest for Storebælt: Steen Sodemann, sts@kmd.dk

Øst for Storebælt: Katja Brandt Jensen, kgb@kmd.dk

Vi står klar til at arrangere et møde mellem de rigtige parter hos jer og os, hvor vi kan:

  • Drøfte jeres konkrete eksisterende opsætning
  •  Forklare jer yderligere om de forskellige muligheder for automatisering
  • Sammen identificere det bedste første skridt 

Automatiseret brugeradministration kan sagtens tages i små skridt, og med dialog finder vi den vej, som bedst matcher jeres organisation og ønsker!