Den seneste udgivelse, KMD WorkZone 2024.0

Vi er glade for at annoncere, at KMD WorkZone 2024.0 nu er tilgængelig.

Udover at indeholde nye stærke features, så er 2024.0 muligvis vores mest omtalte release, da den, som annonceret, er den sidste version baseret på MSI installation og Windows VM servere.

KMD WorkZone 2024.0 vil dog være i support for Hotfixes i de næste 2 år (August 2025), så der er god tid til at tilpasse det tekniske setup - og vi står selvfølgelig til rådighed til at hjælpe.

Der er heldigvis rigtig mange af jer, der allerede er i gang med at kigge på alternativerne, enten i form af et flyt til KMD WorkZone Public Cloud eller EU-Cloud eller oprettelse af egen on-premises containerdrift. Det er vi rigtig glade for. 

Tag gerne fat i jeres Customer Service Manager (CSM), hvis I sidder med uafklarede spørgsmål, eller gerne vil i gang med en Cloud Readiness analyse. 

KMD WorkZone CPR/CVR Nyheder Vi har over flere frigivelser arbejdet med CPR/CVR, som har været en mangel i KMD WorkZone Cloud Edition. Det har vi gjort med et fokus på fuldt skifte til Datafordeleren. Alle moduler omkring CPR/CVR er derfor nu på plads. 

Contact lookup (CPR/CVR):  Opslag af CPR for private og offentlige virksomheder samt CVR-opslag – alle via datafordeler og kun til Containerbaseret hosting og Cloud Edition. 
Contact update – CPR: Løbende vedligehold af CPR-kontakter via Datafordeler, kun til Containerbaseret hosting og Cloud Edition. Bemærk at CPR Update for Privat først er tilgængelig fra 2024.1.
Contact update - CVR: Løbende vedligehold af CVR-kontakter, tilgængelig på MSI, Containerbaseret hosting og Cloud. 

Derudover har CPR/CVR Administrator Guide fået en overhaling, der gerne skulle lette opsætningen og give et bedre overblik over de mange forskellige integrationer. Se Administrator Guide for Contact lookup and synchronization.

KMD WorkZone Interact Connector - Forbedret felt-mapping Felt-mappingen fra Interact til KMD WorkZone er nu forbedret, så man mere fleksibelt kan knytte felter i Interact-formularer til tilsvarende felter i KMD WorkZone. Det forbedrer en række integrationsscenarier, og er en meget velkommen forbedring. 

KMD WorkZone 365
– Vi fortsætter med at forbedre KMD WorkZone 365 og en af de længe ventede forbedringer i forhold til KMD WorkZone for Office (Det gamle add-in), har været ’Opret Sag’ fra Outlook. Man kan i det nye add-in til Outlook fra 2024.0 ikke kun oprette en sag, men man kan også konfigurere dialogen, hvori man opretter sager, med samme fleksibilitet som kendt fra KMD WorkZone Client, hvilket har været en stærkt savnet feature. 

Feltet Sagens startdato angiver hvornår sagsbehandlingen for den pågældende sag blev påbegyndt. Feltet skal udfyldes manuelt og kan være relevant i tilfælde hvor sagens startdato er anderledes fra sagens oprettelsesdato i KMD WorkZone.

Når du arbejder med sags-, dokument- eller kontaktlister, kan du nu markere og filtrere elementer i listerne med et flag for at skelne mellem dem og andre elementer. 

Det var nogle af de udvalgte nyheder. Der er som sædvanligt meget mere i 2024.0, som kan findes i Release Notes her: Nyheder og ændringer.

God fornøjelse!