Aflysning af KMD Payroll & HR Forum 2020

Vi har valgt at aflyse vores arrangement KMD Payroll & HR Forum den 12. marts i Odense, og vi håber på jeres forståelse
Vi har valgt at aflyse vores arrangement KMD Payroll & HR Forum den 12. marts i Odense, og vi håber på jeres forståelse. Corona er kommet til Danmark og faren for smitte forøges ved større forsamlinger. Vi har modtaget de første afmeldinger fra deltagere med baggrund i smittefare, og har derfor taget konsekvensen og aflyser dagen. Vi er ærgerlige over aflysningen, men valget er truffet af hensyn til jer som deltagere.
Da vi ved, at indlægget om Ny Ferielov har haft størst interesse, gennemfører vi et webinar med dette indlæg på samme tidspunkt som planlagt. Webinar afholdes således torsdag den 12. marts kl. 12.30-14.00 med de nyeste informationer. Linket til webinaret udsendes til alle tilmeldte deltagere.
Vi inviterer desuden til et nyt arrangement, som træder i stedet for KMD Payroll & HR Forum. Arrangementet forventes afholdt inden sommerferien og gerne i forbindelse med SP106. Indkaldelse udsendes, så snart vi har flere informationer om udbredelsen af Coronavirusset, samt de rejsepolitikker der er gældende. Det nye arrangement vil have et længere indlæg omkring Ny Ferielov i forbindelse med udsendelse af SP106 medio juni 2020. Desuden vil flere af de planlagte indlæg fra det aflyste arrangement være på programmet for det nye arrangement.
KMD Payroll & HR Forum 2020 har den største tilmelding, vi har set, og det er ikke en nem beslutning at aflyse. Vi håber, at du vil tilmelde dig arrangementet igen, når den nye dato er planlagt.