Konsulenterne: Frihed er også at arbejde på nye måder
Er der nogen, der ved, hvordan Nexus opsamler data på tværs af social- og sundhedsområderne, så er det Nexus-konsulenterne. Derfor er det et oplagt sted at spørge, om Nexus-data kan være med til at sætte kommuner, regioner, medarbejdere og borgere fri?

15 ud af vores 16 Nexus-konsulenter og -projektledere sammen med teamets leder, Rene Søndergaard Nøttrup, længst til højre. I år har de en stand på kundekonferencen, hvor du kan spørge løs.
Kort om Nexus-konsulenterne
Kan en konsulent være med til at sætte en kommune fri?
’Konsulenten kan i hvert fald sikre, at en kommune oplever størst mulig frihed – når løsninger bliver brugt optimalt,’ fortæller Rene Søndergaard Nøttrup, der leder konsulentteamet.
Konsulenterne er organiseret, så de favner alle fagområder i Nexus: økonomi, social, myndighed og udfører. Fagligheden er forankret hos en konkret konsulent, der kender til arbejdet i kommunerne og har ansvaret for at holde sig ajour med systemudviklingen, metode og lovgivning.
Og så kender de modulerne på tværs – ved, hvordan man sikrer den rigtige opsamling af data og dokumentation.
Oplagte muligheder
Rene skitserer to oplagte situationer, hvor konsulenternes knowhow virkelig kommer til sin ret: ’Først er selve systemvinklen essentiel – at konsulenterne er med til at forme nye løsninger. Det er vigtigt, at vi er med tidligt i processen, så vi er med til at støbe den rigtige løsning.’
’Dernæst kan konsulenten tage optimeringsbrillerne på og gøre en stor forskel den vej. Har en organisation implementeret for måske seks måneder siden, kan en konsulent gå alt igennem og se, om alt er sat op hensigtsmæssigt, om man bruger løsningen godt,’ siger Rene: ’For små justeringer kan gøre store forskelle i travle hverdage’.
Det kan sætte medarbejdere fri
Når indsamling af data er tænkt ind fra grunden, sætter det medarbejdere fri. Idealet er, at man kun besøge den arbejdsgang én gang. Det sparer tid, og sagsbehandlingen kører stringent igennem. Det er det, vi hele tiden arbejder på at få ind i vores best practice af systemet og vores Nexus standard. Vi kobler system med arbejdsgange og processer
Rene fortæller: ’Det er i koblingen af system, arbejdsgange og processer, konsulenterne også udnytter deres fag-fagligheder.’ og han uddyber: ’De kender funktionsområdet, de har erfaringer fra et hav af andre kunder og kan derfor koble til best practice’.
Hvad kan konsulenterne i din organisation?
Som noget nyt har konsulenterne en stand ved kundekonferencen. Standen er bemandet både den 7. og 8. juni, og du vil kunne se, hvornår netop konsulenten, der er skarpest på dit område, er at træffe.
Det kan også være en god idé at melde dig til interesselisten ’Nyt fra dine Nexus-konsulenter’. Så får du besked, når konsulenterne har nye tiltag, holder kurser eller måske har lidt luft i kalenderen til ad hoc-opgaver.