Skal du med til årets kundekonference?

Den 7. og 8. juni slår vi dørene op for årets kundekonference. I år med temaet ’Data – etik og muligheder’ på førstedagen og mere Nexus-nære emner ved andendagens kundegruppemøder.

Læs mere og book din plads herunder.

Lilla og orange tulipaner i forgrunden af andre planter og blomster

Læs mere om eventet og tilmeld dig her: Kundekonference 2023

Med nye rammer på Comwell Kolding har vi bedre plads 

På baggrund af jeres tilbagemeldinger fra sidste år har vi fundet frem til en ny ramme om kundekonferencen – Comwell i Kolding. Her er pladsforholdene så gode, at vi prøver at åbne for, at I kan tilmelde op til fire personer fra hver kommune eller region – hvor det tidligere har været to deltagere.  

Tal med jeres CSM, hvis I kommer fra en stor organisation, hvor behovet er større. Vi følger op den anden vej rundt, hvis vi ender med at være alt for mange.  

Hvad kan du forvente?  

Vi sætter et spændende program sammen, der blandt andet byder på den digitale trendforsker Christiane Vejlø. I år har vi især på kundegruppedagen sikret bedre tid til netværk – og som noget nyt foreslår vi begge dage, at du kan fordybe dig i en workshop, der strækker sig over flere tidsspor. 

Som gæst får du rig mulighed for at deltage i det faglige program, debattere og netværke. Vi sørger for rammer, indhold og forplejning. Vælger du at overnatte, vil det skulle se på din eller din organisations regning. 

Læs mere inde på tilmeldingssiden – hvor du også bliver guidet til at booke hotel, hvis du ønsker det.   

Stem inden den 8. marts: Sessioner eller måske workshop?  

Igen i år har vi foldet en vifte af emner ud. Nu vil vi gerne høre, hvad du ser som mest interessant. Stem inde på tilmeldingssiden inden den 8. marts. Så arrangerer vi de sessioner, som flest af jer bakker op om.  

Som noget nyt kan du også markere, hvis du gerne vil fordybe dig i en workshop onsdag eller torsdag. Det betyder, at du går i workshoppen i begge tidsspor onsdag eftermiddag eller alle tre tidsspor torsdag. 

Mens du fordyber dig, vil en af dine kolleger måske hente udsyn med hjem fra breakoutsessionerne?  

Vi er spændt på, hvordan I stemmer. Og vi glæder os til gode, spændende og udfordrende dage sammen med jer!