KMD Nexus er på ny SKI 02.19-aftale

ski

SKI er betegnelsen for Staten og Kommunernes Indkøbsservice, der er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at spare penge på indkøb af for eksempel IT-løsninger. Et SKI-udbud er en såkaldt rammeaftale, der angiver, hvilke varer eller services, der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og til hvilken pris.

KMD er netop blevet leverandør på en ny Software as a Service-Cloud aftale - bedre kendt som SKI 02.19, og er nu endnu engang at finde på den SKI-rammeaftale, der giver kommunerne mulighed for at vælge en fremtidssikret KMD Nexus løsning, som opfylder de nye kravsspecifikationer.  

Indkøb via SKI-rammeaftale betyder, at kommunerne undgår omkostninger til at gennemføre et EU-udbud. SKI sikrer også en konkurrencedygtig pris på anskaffelse samt løbende ydelse.  

"Vi glæder os til at komme i dialog med eksisterende såvel som nye kunder omkring mulighederne på SKI 02.19. Den nye aftale tilbyder et simpelt overblik over KMD Nexus’ ydelser og services, så vores kunder kan få fuldt udbytte af vores løsninger,” siger Michael Holm, Salgsdirektør, KMD Sundhed og Social. 

Læs mere om aftalen her.