KMD Insight Platform – Ét skalerbart økosystem udvides nu med Insight DataBank

finger

KMD arbejder i disse måneder sammen vores partner Microsoft og med kunder om at udvide og muliggøre et samlet dataøkosystem, en udvidet dataplatform, der sikrer, at man som kommune kan arbejde mere fleksibelt og åbent med data. KMD Insight Data Platform vil fremover fungere som data-økosystem for både ledelsesinformation, business intelligence, avanceret analytics og machine learning. En dataplatform, hvor det er muligt at kombinere det stabile og forædlede datavarehouse med det agile og fleksible data lake/DataBank koncept.

Baggrund

KMD har igennem mange år leveret KMD Insight (tidligere kendt som KMD OPUS LIS) som imødekommer kommunernes behov for styring, rapportering og ledelsesinformation. Det centrale i KMD Insight er en samlet data-infrastruktur til kommunen fokuseret omkring et forædlet Data Warehouse samt en BI platform.

KMD Insight bygger på et samlet Framework udviklet af KMD, hvor kildedata gennemgår en række transformationer op gennem et Data Warehouse, hvor data renses, modelleres og lagres i forretningsspecifikke datamarter, så de f.eks. kan sammenstilles på tværs af kundens kildesystemer.

 

Det bedste fra to verdener – agilt og stabilt kan godt gå hånd-i-hånd

Spørgsmålet er, om man virkelig får indfriet sit potentiale med data? Får vi nok værdi ud af alle de data, vi har? Understøtter indsigt fra data, løsning af konkrete styringsdagsordener i de rette sammenhænge? Indfanger vi mulighederne for at lave hurtige ad hoc analyser, kombinere og samkøre med en anden midlertidig kilde, for at besvare en problemstilling? Kan vi koble data på mere avancerede statistiske modeller, machine learning og AI for at lave noget mere automatiseret og fremadskuende?

Svaret er både ja og nej. For ifølge mange internationale analysevirksomheder, eksempelvis Gartner, er det ikke et enten eller. Vi har brug for det bedste fra begge verdener.

KMD Insight datawarehouse og business intelligence framework udvides derfor nu med et ekstra agilt lag kaldet KMD Insight DataBank. En DataBank kan anvendes som bund til både ad-hoc analyser, udvikling af kunstig intelligens (ML/AI), samt anvendes til udvikling af det eksisterende Data Warehouse.

KMD Insight DataBank en agil ’Big Data’ løsning, hvor man får nem adgang til at lagre og analysere uanset datatype og -størrelse. Det er en ny og mere fleksibel adgang til at indfange, lagre og analysere data fra en lang række kilder.

DataBanken sikrer dermed, at en kommune nemmere kan beslutte sig for at lagre en  ny datakilde fra både strukturerede databaser, ustrukturerede data eller streaming data fra f.eks. IoT enheder. 

KMD arbejder sammen med blandt andet Aalborg Kommune om at realisere første visionære udgave af den nye Insight DataBank. DataBanken bliver et analytisk supplement til de forædlede og højt modellerede kildedata, som kommunen fortsat ønsker at gøre brug af i et forædlet datavarehus. 

Det muliggør dermed en unik kombination af det meget forædlede data og det mere agile ’data analysis fast track’, og adresserer de ’balancerede bevægelser’, som sker for tiden, hvor organisationer og virksomheder arbejder med at implementere det bedste fra både den kontrollerede og fleksible dataverden. Dette er den såkaldte bimodale tankegang, hvor organisationer har brug for både robusthed og agilitet i arbejdet med data. Netop det bedste fra de to verdener – modus 1 og modus 2.

Data er det eneste og mest effektfulde, der kan forbinde de digitale økosystemer i de fire perspektiver, 1) brugere & borgere; 2) ”Things” devices; 3) økosystemer & partnere og selvfølgelig 4) systemer og applikationer.

En samlet data-platform skal muliggøre at anvende de såkaldte bimodale arbejdsformer. Modus 2 tilgange udnytter platformens fleksibilitet, mens modus 1 nærmer sig udnyttelse af platformens evne at køre løbende og skaleres.