Mød en medarbejder hos Studica

Mød Thomas Dalhoff, han er Product Manager på Studica. Han har styr på visionen og brænder for at levere en innovativ og fleksibel løsning, der forenkler og forbedrer skolernes hverdag. Vi har stillet Thomas syv spørgsmål om, hvem han er, hvad han laver og hvorfor det betyder noget.

Navn: Thomas Borregaard Dalhoff

Titel: Product Manager

Alder: 40 år

Hvad arbejder du med, og hvor længe har du gjort det?

Jeg er Product Manager på Studica og har været det siden vi startede analysen og konceptudviklingen af løsningen sammen med skolerne i 2017.

 

Hvor længe har du været i KMD?

Jeg kom til KMD i 2011 da jeg arbejdede for Rambøll Informatik, som KMD opkøbte på det tidspunkt. Her arbejdede jeg på et projekt for STIL, hvor vi vedligeholdte og videreudviklede en række af deres løsninger til administration og undervisning på ungdomsuddannelsesområdet, bl.a. EASY-A, Elevplan og SIS. Det var sådan jeg kom ind i uddannelsesområdet. Herefter blev jeg PO på KMD’s læringsplatform, Educa Læring. Den lukkede vi ned i forbindelse med købet af UVdata i 2016, og jeg begyndte konceptudviklingen og forretningsafklaringen i forbindelse med en administrativ løsning til gymnasier og erhvervsskoler. Det er i dag blevet til Studica J

 

Hvilke opgaver fylder særligt meget i din arbejdsdag for tiden?

Jeg bruger meget tid på kontakt til vores nuværende kunder på Studica og på at sikre, at vi er klar til at få flere skoler på. Jeg sørger også for, at vores vision omkring Studica er klar og tydelig for alle, så målet er kendt. Kontakt og samarbejde med andre leverandører af systemer til skolerne fylder også meget. Studica er et åbent system, og jeg mener, at vi sammen med andre løsninger og leverandører kan give større værdi til skolerne, end vi kan hver for sig.

 

Hvilke opgaver brænder du ekstra meget for i din hverdag? Hvad er din passion ved jobbet?

Jeg synes det er rigtig spændende at lave IT løsninger, der forenkler og forbedrer skolernes hverdag. Hvorfor skal alting være så komplekst, kan vi gøre det mere enkelt? Det spørgsmål stiller jeg mig selv hele tiden, og jagter det i alle aspekter af både mit arbejde og mit liv generelt.

 

Hvilken forskel er du med til at gøre for brugeren, ved at udvikle STUDICA?

Med Studica sørger vi for at skolerne får en innovativ løsning, der effektiviserer deres hverdag, og bringer nye teknologier i spil. Jeg sikrer, at vi sammen med brugerne hele tiden udfordrer ”det normale” og søger nye og bedre løsninger på de udfordringer og arbejdsprocesser, der er på skolerne i dag. Vi kan ikke udvikle en ny løsning til området alene det sker kun sammen med skolerne. Vi har den IT-faglige viden og erfaring, og skolerne kender deres arbejdsprocesser og behov, samt regler og lovgivning.

 

Hvem er du, når du går hjem fra arbejde?

Når jeg kommer hjem, er jeg fuldtids-far med parcelhus i Frederikssund. Min kone og jeg har 2 børn på henholdsvis 12 og 9 år, og 2 hunde, så der er fuldt tryk på.

 

Hvis du skulle sammenligne dig med en superhelt, hvem er du så?

Jeg minder meget om Spiderman: Den unge ingeniørstuderende, der gerne vil hjælpe i sit nærområde, og langsomt finder ud af, hvor meget han kan. Moralen om, at der med store kræfter også følger et stort ansvar, har jeg også altid identificeret mig med. Fik jeg superkræfter som Spiderman, ville jeg nok også stille op i en MMA turnering J