Hvilke SKI rammeaftaler er KMD leverandør på?

KMD er leverandør på flere rammeaftaler. Læs mere om aftalerne her.

02.02 Computere

På aftalen kan du købe kvalitetscomputere fra en lang række producenter herunder stationære computere, bærbare computere, all-in-one computere, håndholdte computere, special computere, tynde klienter og tilbehør.

Mand arbejder ved computer
02.06 Standard software

Med rammeaftalen kan du købe standard softwareprodukter, som er kompatible med dit eksisterende software inden for fire softwarekategorier. Dermed kan nyt standard software indgå i dit it-miljø uden væsentlige tilpasninger, integrationer og lignende.

Tilknyttede ydelser som f.eks. vedligehold, service, support og it-kurser indgår også som en del af de tilbudte leverancer.

Rammeaftalen består af fire delaftaler, opdelt ud fra softwarens kompatibilitet. KMD er leverandør på alle fire delaftaler.

  • Delaftale 1: Standard software kompatibelt med IBM-software
  • Delaftale 2: Standard software kompatibelt med Microsoft-software
  • Delaftale 3: Standard software kompatibelt med SAP-software
  • Delaftale 4: Standard software kompatibelt med SAS-software
Farvet net der symboliserer data
02.18 It-løsninger og –projekter

Rammeaftalen benyttes til anskaffelse af komplette it-projekter, men kan også benyttes til køb af konsulenttimer inden for nogle afgrænsede teknologiområder. Sortimentet indeholder software og timebaserede ydelser til udvikling og vedligehold mv., og dette er nærmere afgrænset af de offentlige referencemodeller FORM og STORM og indenfor de teknologiområder og kundesegmenter, som er defineret af SKI.

Rammeaftalens sortiment består desuden af en række standardaftaler for uddannelse og vedligeholdelse.  

Medarbejdermøde i virksomhed
02.19 SaaS-Cloud

På aftalen kan der købes standard fagsystemer som software-as-a-service (SaaS-applikationer). SaaS-applikationer er fuldt udviklede slutbrugerapplikationer, der leveres som en internet- eller anden databaseret service. De er karakteriseret ved at være »on-demand services« på abonnementslignende vilkår, hvor »hostingdelen« foregår hos leverandøren. Servicen ejes, udvikles, vedligeholdes og driftes af leverandøren.

Aftalen er opdelt i 36 delaftaler fordelt på Del I (stat, regioner og øvrige kunder) og Del II (kommuner). Hver delaftale er inddelt i ydelsesområder, der følger den Fælles Offentlige Reference Model (FORM).

KMD tilbyder i alt 30 unikke Services på 02.19, spændende lige fra relativt simple Services (f.eks. EDI-services), over domænespecifikke løsninger til jobcentre, dagforanstaltninger for børn og unge, uddannelsesområdet, social- og omsorgsområdet, energi- og forsyning, sagsstyring og business intelligence, og til store ERP-systemer til løn- og økonomistyring.

15 af disse Services tilbydes på Del I og 25 tilbydes på Del II.

Mand sidder ved sin laptop på et kontor
02.22 It-driftskapacitet

KMD er leverandør på Delaftale 1, der gør det muligt at anskaffe driftskapacitet i den skala der er behov for, lige fra en enkelt server, køb af backup eller indkøb af cloud-kapacitet, til at foretage outsourcing af hele myndighedens it-drift inklusive slutbrugerudstyr såsom pc’er og tablets.

Tablet ligger på bord
50.03 Servere og storage

Rammeaftalen er en forpligtende aftale for statslige myndigheder samt de kommuner og regioner, der har tilsluttet sig aftalen.

På aftalen kan der anskaffes enkelte produkter og komponenter til eksisterende server- og storagemiljøer, ligesom der kan anskaffes samlede løsninger og tilhørende serviceaftaler og software. 

KMD tilbyder på aftalen et bredt udvalg af relevante producenter samt et bredt og dybt sortiment inden for servere og storage.

Dioder lyser på servere
50.07 Kommunikationsprodukter og -løsninger

Rammeaftalen er en forpligtende aftale for statslige myndigheder samt de kommuner og regioner, der har tilsluttet sig aftalen.

På aftalen kan der anskaffes et bredt sortiment af kommunikationsprodukter og -løsninger. Der er mulighed for at få sammenhængende løsninger, og at fastholde leverandørkompetencer over en længere periode. 

Aftalen består af 3 delaftaler, og KMD er leverandør på dem alle:

  • Delaftale 1: Unified Communications- og telefoniprodukter
  • Delaftale 2: Netværksprodukter
  • Delaftale 3: IT-sikkerhedsprodukter
Kolleger taler sammen i mødelokale

Om SKI rammeaftaler

Hvad er SKI rammeaftaler?

Statens og kommunernes indkøbsservice (SKI) har udformet en række indkøbsaftaler, der samler indkøb på tværs af det offentlige og afløfter udbudspligten. Med et stort indkøbsvolumen sikrer SKI, at der kan anskaffes it-ydelser på de bedste betingelser og til konkurrencedygtige priser. På it- og teleområdet har SKI p.t. ca. 20 forskellige rammeaftaler, der hver især dækker over en specifik type af ydelse. Aftalerne omhandler typisk enten et »varekøb« eller levering af en »serviceydelse« - eller en kombination af begge.

Hvem kan benytte SKI rammeaftaler?

Staten, regionerne og kommunerne kan benytte SKI. Hertil kommer en lang række af offentlige eller halvoffentlige virksomheder, der også kan benytte SKI. Eksempelvis forsyningsselskaber, universiteter, højere læreanstalter og andre undervisningsinstitutioner, kulturinstitutioner såsom teatre og museer, offentlige medievirksomheder såsom DR og TV2, halvoffentlige produktionsselskaber, f.eks. DONG, samt foreninger med en vis tilknytning til det offentlige, f.eks. A-kasser.

Hvordan køber man ind på SKI rammeaftaler?

Først skal man som offentlig indkøber udarbejde en behovsopgørelse, der beskriver den anskaffelse som organisationen står over for at skulle gennemføre. Dernæst skal indkøberen identificere netop dén rammeaftale, som bedst dækker anskaffelsen, dvs. indeholder de ydelser som myndigheden skal anskaffe for at dække det erkendte behov.

Der er to metoder, der benyttes ved indkøb af en SKI rammeaftale. Den mest enkle metode kaldes »Direkte tildeling«, der foregår ved at den offentlige indkøber kan sidde ved sit skrivebord i ro og mag, og sammenligne priser og ydelser hos de forskellige leverandører der er på denne rammeaftale. Den leverandør som tilbyder den økonomisk mest fordelagtige løsning, får tildelt ordren.

I tilfælde af at indkøberen har nogle særlige vilkår knyttet til sin tildelingsbeslutning, eller hvis leverancen har en vis kompleksitet, skal der vælges en tildelingsform benævnt »Miniudbud«. Ved denne metode opfordres alle de relevante leverandører der er på en rammeaftale til at afgive et tilbud, baseret på myndighedens specifikke behovsopgørelse. Ved miniudbuddet genåbnes konkurrencen, idet leverandørerne afleverer specifikke tilbud, hvor den leverandør som tilbyder den økonomisk mest fordelagtige løsning, får tildelt ordren. Der er lidt mere arbejde og lidt ’procestid’ forbundet med at gennemføre et miniudbud, men ressourceforbruget er meget mindre end ved gennemførelse af traditionelle EU-udbud.

Hvorfor har KMD valgt at være SKI-leverandør?

KMD har bevidst valgt at være SKI-leverandør. Vi ser en fordel heri, både for os som leverandør, men også for vore kunder, idet de tilbudte værktøjer benytter en robust og gennemprøvet systematik for anskaffelser. Rammeaftalerne afløfter EU-udbudspligten, og indeholder tillige her ud over et veludviklet aftaleparadigme som er meget anvendeligt til regulering af de forskellige typer af it-leverancer. Som mangeårige leverandør til det offentlige Danmark har vi gode erfaringer med brug af SKI rammeaftaler, og vi ved at vore offentlige kunder også har taget SKI-aftalerne til sig.

Lad os hjælpe dig videre med indkøb på SKI

Vil I gerne høre mere om Jeres muligheder med indkøb på SKI? Så kontakt os, og lad os sammen se på, hvilke fordele I kan opnå. Vi sidder klar til en uforpligtende snak, hvor I kan få mere at vide og få svar på Jeres spørgsmål - send en besked via formularen og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Claus Fredsted