Advarsel om phishing/falsk rekruttering i USA

KMD's hovedsæde i Ballerup

Lige nu modtager vi mange henvendelser om falske rekrutteringsagenter, som forsøger at rekruttere til stillinger hos KMD i USA. KMD udvider ikke til USA og stillingerne, der rekrutteres til, eksisterer ikke. Kontakten sker med henblik på at blive ansat til en stilling hos KMD, men ender i stedet med at den falske rekrutteringsagent forsøger at snyde den jobsøgende til at udlevere kreditkortoplysninger.

Jobsøgende i USA bliver i øjeblikket kontaktet om ledige stillinger hos KMD i USA af personer, som udgiver sig for at være Henrik Harder Olsen (Senior Servicekonsulent) eller Michael Steen Holst (Executive Vice President of HR) fra KMD. Kontakten opstår typisk på platformen CareerBuilder.com og omhandler hjemmearbejdsstillinger. KMD er oplyst om at jobinterviewet typisk starter med en indledende præsentation af stillingen og af KMD, hvorefter der udføres et længere interview med spørgsmål til den jobsøgendes kvalifikationer. Herefter tager samtalen en drejning til at omhandle spørgsmål om mobilabonnement, kontooplysninger med mere. Kontakten udenfor CareerBuilder sker fra en Gmail konto og ikke en KMD-mailkonto. Ligeledes bliver jobansøgeren bedt om at downloade Telegram Messenger App til selve jobinterviewet. Kommer ansøgeren længere i processen, bliver vedkommende bedt om selv at anskaffe arbejdsudstyr for egne penge. KMD tager stærkt afstand fra disse aktiviteter.

Hos KMD anvender vi aldrig disse metoder, når vi rekrutterer til stillinger. Du vil aldrig blive bedt om at downloade apps, udlevere kontooplysninger eller betale for arbejdsudstyr, før kontrakten er underskrevet. Ligeledes vil du aldrig blive kontaktet af KMD ansatte med andet end en @kmd-arbejdsmail.

Hvis du sidder med spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Executive Vice President of HR, Michael Steen Holst, Senior Press Consultant, Rasmus Avnskjold eller Vice President of Communications, Christoffer Hellmann.