KMD går sammen med ledende globalt talentudviklingshus om it-understøttelse af medarbejderudvikling

Kvinder taler sammen i møde

Med Cornerstones opkøb af softwareudvikleren Saba får den danske it-virksomhed KMD flere muskler bag sine talentudviklings- og læringsløsninger.

KMD har siden 2008 haft et stærkt samarbejde med Saba om at tilbyde nogle af de bedste lærings- og talentudviklingsløsninger på markedet. Cornerstone har med udgangen af 2020 opkøbt Saba, og KMD ser det som en stor styrkelse af de løsninger, virksomheden hidtil har tilbudt med Saba som supplement til KMD’s OPUS-platform. OPUS hjælper KMD’s kunder med kerne-HR-processer såsom vagtplanlægning samt tids- og fraværsstyring.

Den danske stat har været kunde siden starten af samarbejdet, og her bruger omkring 120.000 offentligt ansatte i dag Saba Cloud-løsningen til understøttelse af medarbejderudvikling i den offentlige sektor.

Vice President Tom Jensen fra KMD udtaler:

”Vi har allerede mange tilfredse kunder inden for de såkaldt hårde HR-discipliner, hvor vi traditionelt har stærke løsninger. Mange offentligt ansatte bruger f.eks. dagligt vores løn- og vagtplansværktøjer. Med Cornerstones opkøb af Saba får vi nu mulighed for at tilbyde flere produkter inden for de bløde HR-discipliner såsom e-learning, kurser, kompetenceudvikling, performanceevaluering og MUS-samtaler.”

KMD vurderer endvidere, at den nye relation til Cornerstone kan give bedre adgang til at sælge HR-løsninger i den private sektor.

KONTAKT KMD'S PRESSEAFDELING

Portræt af Kristoffer Østergaard Kristensen

Kristoffer Østergaard Kristensen

Pressechef