KMD intensiverer samarbejdet med NEC

Hans Jayatissa, International Digitization Officer i KMD og NEC

Den 1. april blev KMD en del af NEC's nye Digital Government / Digital Finance Division.

Det betyder et øget fokus på at bringe KMD's knowhow, services og produkter ud på NEC's markeder, forklarer Ruth Wisborg, Executive Vice President i Digital Transformation Services i KMD.

"På tværs af KMD har vi mange ting at tilbyde NEC. Vores projekter, produkter og services har givet os værdifuld knowhow og erfaring, som NEC kan trække på. Vi yder allerede værdifuld støtte til NEC, både på det store globale SAP-konsolideringsprojekt, G2, og arbejder sammen med NEC om at bringe KMD Connect på det japanske marked og KMD WorkZone på markedet i forskellige områder med eksisterende NEC-aktivitet," siger Ruth Wisborg.

KMD er allerede involveret i en lang række spændende projekter og aktiviteter i Japan, Storbritannien og Australien sammen med NEC Corporation, men nu tager synergien endnu et skridt fremad.

KMD's tidligere CTO, Hans Jayatissa, er netop overgået til en ny delt rolle som International Digitization Officer placeret i både KMD og NEC.

"Vi går ind i en ny fase af samarbejdet med NEC, hvor jeg i endnu højere grad end tidligere skal understøtte synergierne mellem KMD og NEC. Det handler især om, hvordan KMD med vores erfaring inden for offentlig digitalisering og knowhow kan understøtte NEC i udviklingen af deres japanske løsninger," siger Hans Jayatissa.

"Flere af vores danske løsninger kan ikke komme direkte ind på det japanske marked, fordi de er bygget til en anden kultur og samfundsstruktur. Vi har dog en masse viden, komponenter og tjenester, der kan integreres i japanske løsninger. Sådan et projekt er allerede i fuld udvikling, og der er potentiale for mange andre," tilføjer han.

Ud over synergier og rådgivning vil Hans Jayatissa også bruge tid på at forske i nye områder i Europa, der kan være værdifulde for NEC.

Kontakt KMD's presseafdeling

Portræt af Kristoffer Østergaard Kristensen, Pressechef, KMD

Kristoffer Østergaard Kristensen

Pressechef