KMD og NEC indgår stor international SAP-aftale

KMD kuglepenne

KMD, NEC og SAP Danmark har netop indgået aftale om at implementere SAP S/4HANA i omkring 100 af NEC Groups virksomheder i cirka 40 lande verden over. Aftalen understreger KMD's strategiske fokus og NEC's koncernmæssige udvikling.

I et internationalt projekt til en værdi af et trecifret millionbeløb skal danske KMD implementere en standardiseret, men omfattende og kompleks SAP-løsning tilpasset de mange love og regler i de regioner, NEC driver forretning.

"Jeg ser frem til at bringe vores indgående viden om SAP-implementering ud til mere end 100 NEC-ejede virksomheder internationalt. Vi har en mangeårig erfaring med at tilpasse SAP-skabeloner til individuelle behov i den offentlige og private sektor. Aftalen understreger vores strategiske fokus på at udvide vores ekspertise til internationale markeder," siger Ruth Wisborg, Executive Vice President og chef for Digital Transformation Services i KMD.
 
På baggrund af en evaluering og anbefaling fra KMD er valget faldet på 'SAP Model' som basis for skabelonen og den fremtidige, fælles SAP-løsning globalt.
 
Det internationale projekt vil blive drevet i fællesskab mellem KMD, SAP Danmark og NEC Group, og vil blive implementeret baseret på det nyeste S/4HANA 2021-teknologi fra SAP og operere som et "RISE with SAP" Private Cloud-løsning. Projektet baseres på den seneste SAP-metodologi inden for SAP Activate/Focus Build og vil udnytte SAP Best Practice og den nyeste viden inden for AI/ML, Robotic Process Automation i S/4HANA.

Accelererer NEC's koncernmæssige udvikling

For japanskbaserede NEC, der købte KMD i 2019, giver det god mening, at man har indgået et samarbejde med KMD og SAP Danmark om at implementere SAP-løsningen med lokale tilpasninger.

"Vi kommer til at få betydelige effektivitetsgevinster ved at flytte mere end 100 NEC Group-virksomheder over på den samme SAP-skabelon. Projektet, hvor vi kan drage fordel af KMD's betydelige viden på området, underbygger indsatsen for at nå NEC's Mid-Term Management Plan 2025," siger Aoyama Asako, CFO i NEC's Global Business Unit.

Strategisk samarbejde

For SAP Danmark understreger samarbejdet med KMD og NEC værdien af en stærk relation opbygget over mere end et årtis samarbejde med KMD på det danske marked.
 
"Det er en vigtig milepæl i vores lange partnerskab med KMD, der tages til det næste niveau, da vi nu udvider vores succesfulde samarbejde på det danske marked med et globalt implementeringsprojekt," siger Jørn Jacobsen, Managing Director i SAP Danmark.

Om KMD

KMD er en af de største danske it-virksomheder, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD-koncernen har datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder fra den offentlige og private sektor, hvoraf cirka 800 er danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på omkring 4,8 mia. kr. og mere end 3.000 ansatte. KMD er et datterselskab af NEC Corporation, en førende global virksomhed inden for integration af it- og netværksteknologier.

KONTAKT KMD'S PRESSEAFDELING

Portræt af Kristoffer Østergaard Kristensen

Kristoffer Østergaard Kristensen

Pressechef