KMD og SAP styrker partnerskabet omkring SAP S/4HANA Cloud med co-development

To af Danmarks førende it-virksomheder KMD og SAP indgik sidste år et partnerskab for at udbrede SAPs nye generation af ERP i skyen - SAP S/4 HANA Cloud - til Norden. Nu styrkes dette partnerskab med co-development inden for professional services best practise processer til SAP S/4HANA Cloud.

Som verdens førende leverandør af virksomhedssoftware i 25 brancher gør SAP meget for at samarbejde tæt med ledende aktører der besidder dyb viden om en specifik branches særlige behov og unikke udfordringer og muligheder. Ved co-development udveksles indsigt og erfaring til videreudvikling af best practise processer i udvalgte brancher.

KMD og SAP har indgået et co-development samarbejde med henblik på videreudvikling af ny fremtidig funktionalitet i SAP S/4HANA Cloud inden for professional services, hvor KMD er en af branchens primære spillere. Mere specifikt så skal KMD bidrage til videreudviklingen af Enterprise Portfolio and Project Management (EPPM) i SAP S/4HANA Cloud. SAP frigiver nye funktionaliteter i løsningen hvert kvartal, så elementer af resultatet af samarbejdet mellem SAP og KMD vil løbende blive tilgængeligt over de kommende kvartaler.

Helle Huss, direktør i KMD Business, udtaler om udvidelsen af partnerskabet:

"Vi er glade for det tætte partnerskab med SAP på dette område, ligesom vi er glade for at vi i fællesskab nu får videreudviklet SAP S/4HANA Cloud med yderligere best practise processer for professional services kunder. Det er optimalt for KMDs egen implementering og giver samtidig flere nordiske virksomheder mulighed for at flytte deres ERP i skyen".

Hos SAP mærker man et stigende fokus på cloud-løsninger og cloud-platforme fra både partnere og kunder:

"Customer First er en essentiel del af SAPs strategi, og vi lytter meget på, hvad vores kunder og partnere har af behov. Derfor er vi især glade for co-development, hvor vi i fællesskab med branchens fyrtårne sikrer, at vi leverer best practise processer, der tilgodeser de specifikke behov en enkelt branche har. At vi nu har indgået en co-development aftalte med så stærk en spiller inden for professional services som KMD, der ovenikøbet er dansk, er særligt tilfredsstillende" siger Jørn Jacobsen, Administrerende direktør i SAP Danmark, og fortsætter:

"For os er SAP S/4HANA Cloud nøglen til fremtiden. Med digitale forretningskritiske end-to-end processer og en agil intelligent kerne får virksomhederne nogle helt nye muligheder for indsigt, lynhurtig analyse og simulering af meget store datamængder og dermed en smidigere måde at drive forretning og innovation på."

Partneraftalen mellem KMD og SAP dækker Danmark, Norge og Sverige.

Om samarbejdet

KMD Business er den første SAP S/4HANA Cloud kunde i Norden og certificeres samtidig som SAP S/4HANA Cloud partner. Aftalen omfatter SAP S/4HANA (fuld Enterprise Ressource Planning (ERP) suite i skyen inkl. in-memory databasen SAP HANA), SAP SuccessFactors (cloud HR-løsninger), SAP Customer Experience (cloud løsninger inden for marketing, salg, service og eCommerce), SAP Concur (cloud travel og expense løsninger), SAP Cloud Platform og SAP Digital Boardroom (realtids dataanalyse og simulering dashboard værktøj).

Om KMD

KMD er den største danske it-virksomhed og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD-koncernen har dattervirksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder, herunder over 800 danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 5,6 mia. kr. og har cirka 3.200 ansatte. KMD er et datterselskab af NEC Corporation, der er globalt førende inden for integration af it- og netværksteknologier. Læs mere på www.kmd.dk.

Om SAP

Som cloud virksomheden drevet af SAP HANA® er SAP verdens førende leverandør af forretningssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at køre bedst muligt: 77% af al verdens transaktionsomsætning rører et SAP system. Vores maskinlæring (ML), tingenes internet (IoT) og avancerede dataanalytiske teknologier hjælper vores kunder med at blive intelligente virksomheder. SAP gør mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte dyb forretningsmæssig indsigt mere effektivt så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologi for virksomheder, så de kan bruge vores software som de vil - uden afbrydelse. Vores væg-til-væg portefølje af applikationer og tjenester gør det muligt for mere end 437.000 private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, tilpasse sig løbende og gøre en forskel. Med et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter hjælper SAP verden med at køre bedre og forbedre folks liv. For mere information, besøg www.sap.com/denmark

Kontaktinformation

SAP, Nordic Integrated Communications Senior Specialist Ellen Vig Nelausen, mobil 29 23 32 34, ellen.vig.nelausen@sap.com
KMD, kommunikationschef Christoffer Hellmann, (+45) 25 29 17 84, che@kmd.dk