Skoleledere kan bruge data til at skabe bedre læring og trivsel for elever

mand på kontor

Der bliver mere og mere data tilgængeligt på skoleområdet. Data, som det er nødvendigt at have overblik over, før skolerne kan omsætte data, analyser og kvalitative vurderinger til reelle indsatser for eleverne i klasselokalerne. Det kan være indsatser til eksempelvis at øge motivationen hos elever og forebygge mistrivsel. Læs med og få et indblik i, hvorfor det er relevant at arbejde med datainformeret skoleledelse i din kommune.

Hvorfor mangler pigerne i 5. klasse motivation for at lære matematik? Og hvorfor trives drengene i 1. klasse ikke?

Det kunne være eksempler på problemstillinger, som skoleledere og lærere står med ude på skolerne. I den sammenhæng kan data være med til at understøtte strategiske beslutninger om, hvilke indsatser der eksempelvis kan hjælpe på netop manglende motivation, mistrivsel og bedre læring for eleverne.

Men det kræver et samlet overblik over de mange data, som skolerne ligger inde med fra nationale tests, trivselsundersøgelser, karakterer og afgangsprøver, før skolerne kan bruge dem i praksis. Og før de i sidste ende er med til at øge elevernes læring og trivsel ud i klasselokalerne.

- Helt enkelt handler det om, at data kan hjælpe skolelederne og lærerne med at finde ud af, hvad der er den bedste indsats for eksempelvis drenge, der mangler motivation for at lære eller som mistrives, siger senior chefkonsulent i KMD, Frans Hjorth Hammer.

Han er uddannet folkeskolelærer og har en master i læreprocesser med speciale i pædagogisk ledelse på Aalborg Universitet.

- Skolernes store udfordring er, at de faktisk ligger inde med rigtig meget forskellig data, men det kræver overblik over data for at kunne sammenstille og analysere på det, så vi kan flytte data fra systemerne og ud i praksis, forklarer Frans Hjorth Hammer og peger på, at man på skoleområdet ikke taler om databaseret skoleledelse men datainformeret skoleledelse, da beslutninger ikke træffes på baggrund af data, men i stedet giver data information og refleksioner, som kan bruges i den endelige vurdering.

Nyt projekt skal hjælpe skoleledere til at bruge data

Det kan være et komplekst arbejde at samle og analysere data, og det forventes i stigende grad, at skolerne anvender data og anden dokumentation, når de skal vælge, gennemføre og evaluere indsatser.

I KMD har man sammen med en række kommuner netop startet et nyt projekt op omkring datainformeret skoleudvikling. Her deltager en række kommuner, som får et konkret it-værktøj, der skal hjælpe med at håndtere de store mængder af data, som skolerne har samlet ind om eleverne. Derudover indgår kommunerne i et netværkssamarbejde, hvor den samlede skoleledelse i kommunen får fælles viden om datainformeret skoleudvikling.

- Vi samler data og kobler det med den bedste viden inden for området. Det sker blandt andet ved at samarbejde med nogle af verdens bedste forskere. Det betyder, at vi bygger bro mellem evidens og data. Data er med til at give os nogle refleksioner, så det er hele tiden tre ting, vi kobler sammen. Hvad siger data, hvad siger vi selv, og hvad siger forskning. Derfor går vi tre til fire spadestik dybere for at kunne sige, hvilken indsats vi kan lave for at komme i mål med en bestemt udfordring ude på den enkelte skole, forklarer Frans Hjorth Hammer.

Gør data brugbare

Det digitale værktøj hedder KMD Indsigt og samler data, som er relevante for elevernes læring og trivsel. Herfra analyseres data med fokus på, hvad der ifølge den nyeste forskning har betydning for elevernes læring og trivsel.

Analyserne bliver præsenteret for skoleledere og lærere på en overskuelig måde i it-værktøjet og samler dermed datakilder, forskning på området og lærernes egne observationer. På den måde kan de bedst muligt bruges af skoleledere og lærere til at følge elevernes faglige udvikling og trivsel samt udvikle den pædagogiske praksis efter, hvad der har størst effekt.

- Der findes ikke noget mere komplekst end læring, for der er ikke to mennesker, der er ens. Derfor kan vi kun informere om, hvad data viser – vi kan ikke basere beslutninger ud fra data. Analyserne skal altså give refleksioner til lærere og skoleledere, som i fællesskab herefter kan finde ud af, hvad der har størst effekt. Dermed kommer data til at understøtte vores beslutninger, forklarer Frans Hjorth Hammer.

Gode råd og erkendelser, hvis din kommune vil arbejde med datainformeret skoleledelse

  • Data spænder bredt lige fra karakterer til lærernes observationer
  • Gå på opdagelse i din egen organisation og find ud af, hvilke data I ligger inde med, og hvilke I med tiden kan indsamle
  • Det kræver tid og kompetencer at anvende data i praksis, før de kan understøtte strategiske beslutninger
  • Se ikke data som et styringsredskab, men som et værktøj til at give indsigter og refleksioner

Kontakt os, hvis du gerne vil høre mere

Medarbejdere i KMD

Pernille Schultz

Product owner, KMD Indsigt

Send besked