Egetæpper a/s fortsætter energioptimeringsrejse med KMD EnergyKey

Som en samfundsansvarlig produktionsvirksomhed er det naturligt for egetæpper a/s at fokusere på deres energiforbrug. Men udover et CO2-regnskab i bedre balance kan egetæpper a/s ved hjælp af en intelligent energistyringsløsning også spare penge, styrke medarbejderinddragelsen og optimere driften.

Egetæpper a/s har en nedfældet ambition om at være den tæppeproducent i verden med den mest ambitiøse CSR-strategi. Det er flotte ord, som hurtigt kan klinge hult, hvis ikke ordene bliver fulgt op af handling, erkender Plant Manager i egetæpper a/s, Aksel Heltoft.

- Det er i det lys, man skal se vores investering i KMD EnergyKey. Vi har manglet et energistyringsværktøj, der kan beregne effekten af vores besparelsestiltag og dermed understøtte vores visioner på området.

Han fortæller, at egetæpper a/s gennem mange år har arbejdet målrettet med energiovervågning af deres produktionsapparat, og at de i dag producerer valide energidata, der viser tal for varme-, el- og vandforbruget. Men de har ikke tidligere haft et værktøj, der ligesom KMD EnergyKey kan måle og sammenligne energiforbruget per produktionsenhed, afdeling og fabrik. Og så har de ikke tidligere haft en energistyringsløsning, der kunne præsentere energidataene i brugervenlige rapporter, grafer og modeller, så arbejdet med energioptimering bliver synligt og forståeligt for alle.

Det er i det lys, man skal se vores investering i KMD EnergyKey. Vi har manglet et energistyringsværktøj, der kan beregne effekten afvores besparelsestiltag og dermed understøtte vores visioner på området.

Aksel Heltoft, Plant manager hos Egetæpper A/S

Energidata som KPI’er

Aksel Heltoft forklarer, at egetæpper a/s er på en energioptimeringsrejse, og at de på ingen måder er ved vejs ende. Men med implementeringen af KMD EnergyKey har de taget et vigtigt skridt i den rigtige retning.

- Jeg kommer til at bruge vores energidata til at opstille konkrete KPI’er i produktionen. Altså, hvad har en given afdeling brugt af strøm og vand per produceret enhed? Det er jo der, det bliver rigtig interessant. Hvis vi kan sammenligne to processer, hvor kvaliteten af produktet er det samme, og hvor antallet af mandetimer brugt på at fremstille produktet er det samme, men hvor energiforbruget varierer, kan vi blive klogere på vores egne processer, siger han.

Egetæpper a/s deltager pt. i et projekt sammen med Ørsted, hvor de ved hjælp af KMD EnergyKey måler på, hvilke spildstrømme af overskudsvarme de har fra forskellige produktionsprocesser.

- Vi er nødt til at kunne måle spildstrømmen per enhed, så vi kan se, om det er et energispild, der eksempelvis kører fem timer om dagen, eller om energispildet er konstant døgnet rundt. Hvis det er det sidste, er der et stort besparelsespotentiale i at udnytte det. Men det kræver, at vi kan måle på det, og det kan vi nu med EnergyKey.

Medarbejderne ved bedst

I fremtiden forventer egetæpper a/s også at anvende KMD EnergyKey som alarmeringsværktøj, der kan fange anormaliteter i energiforbruget.

- Hvis der lige pludselig er energital, der stikker af, kunne det indikere, at der er noget i produktionsapparatet, der ikke fungerer korrekt. Måske en maskine, der er ved at være defekt. Det er en stor fordel, hvis man kan fange et behov for en reparation eller udskiftning af udstyr, før skaden sker, siger Aksel Heltoft.

Energioptimering handler ikke kun om at have de rigtige it-løsninger til energiovervågning og energistyring. Det handler også om at arbejde et nyt mindset ind hos medarbejderne, som skal fokusere på, hvad de selv kan gøre for at optimere energiforbruget. Egetæpper a/s har eksempelvis opstillet monitorer i hver afdeling med nøgletal over energiforbruget, så det bliver synligt, hvor meget vand, varme og elektricitet, de anvender. Aksel Heltoft forklarer, at egetæpper a/s vil sammenligne tallene fra år til år og løbende hæve ambitionsniveauet.

- Derudover handler det også om at få inddraget vores medarbejdere i processen. Det er jo, dem der anvender vores maskiner, der kender dem bedst. Hvis de kan se nøgletallene, kan de også se effekten og energibesparelsen, hvis de eksempelvis lukker tidligere for damptilførslen, inden de slukker en maskine. Det er sådan nogle ting, vi skal have mere fokus på, siger Aksel Heltoft.

Stor kundeefterspørgsel

Han runder af med at forklare, at alle produktionsvirksomheder kan mærke en stigende efterspørgsel efter varer, der er produceret med så stor omtanke for miljøet som muligt.

- Vi bruger genbrugsvarer i vores tæpper. Og vi har et projekt, hvor vores overskudsvarme fra tørreovnene bliver omdannet til fjernvarme og solgt til beboere i nærområdet. Vores marketing-afdeling og vores sælgere bruger meget krudt på at fortælle om vores grønne principper. Dels fordi vi er stolte af dem, og dels fordi vi ved, at de tiltag har en meget positiv effekt på vores kunder, slutter han.

Om egetæpper a/s

Egetæpper a/s blev grundlagt i 1938 og er en af Europas førende virksomheder, når det handler om at designe, udvikle og producere unikke gulvtæpper af høj kvalitet med miljøet i højsædet. Udover fabrikker i Danmark består ege-koncernen af datterselskaber i Danmark, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige, Storbritannien, Kina, Singapore og i De Forenede Arabiske Emirater. Egetæpper a/s har ca. 330 medarbejdere i Danmark.

Om KMD EnergyKey

  • Komplet cloud-baseret web- og mobilløsning til styring af energi- og ressourceforbrug
  • Baseret på åbne standarder med fleksibel integration til tredjepartssystemer
  • Konsolidering, validering og analyse af målerdata
  • Slutkundeportal med web- og app-adgang

Vil du vide mere?

Medarbejdere i KMD

Allan Nielsen

Senior Sales Specialist

Send besked